Hvilke offentlige udgifter er der forbundet med at indføre et skatte­fradrag på 130.000 kroner om året til familier, der ønsker at hjemmepasse deres børn?

Indførelsen af et ligningsmæssigt hjemmepasningsfradrag på 130.000 kr. om året vil have en skatteværdi på ca. 33.400 kr. (for en kommune med gennemsnitlig kommuneskattesats og inkl. kirkeskat). Det er i det følgende lagt til grund, at fradraget alene gives til forældre med børn i vuggestuealderen, at de lever op til kravene i dagtilbudslovens § 87 1, og at nuværende kommunale tilskudsordninger ikke er påvirket af det foreslåede hjemmepasningsfradrag, så en hjemmepassende familie både kan modtage tilskud fra kommunen og hjemmepasningsfradraget 2 .

Det foreslåede børnepasningsfradrag skønnes under de nævnte forudsætninger at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 70 mio. kr. årligt og et mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 55 mio. kr. årligt 3 . Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. som følge af, at antallet, som hjemmepasser i dag og vil være berettiget til et børnepasningsfradrag, men som ikke er berettigede til tilskud under den eksisterende ordning, er ukendt.

Adfærdsvirkningerne ved indførelsen af et hjemmepasningsfradrag er forbundet med væsentlig usikkerhed, og der er ikke konkrete holdepunkter for at skønne over disse. Hvis det rent beregningsteknisk lægges til grund, at yderligere 0,5 pct. af alle forældrepar med børn i alderen 1-3 år, vil have en hjemmegående part, skønnes fradraget at medføre et fald i arbejdsudbuddet på ca. 870 fuldtidspersoner svarende til 0,5 pct. af de ca. 175.000 par, hvor den ene part vælger hjemmepasning og frasiger sig arbejdsindtægt. Kommunerne vil, for de familier der overgår til hjemmepasning efter indførelsen af fradraget, opnå en besparelse svarende til det tilskud, kommunen overførte til dagtilbud, inden barnet blev hjemmepasset. Ændringen medfører dog også, at statens indtægter reduceres med skatteværdien af hjemmepasningsfradraget, for de familier der overgår til hjemmepasning.

Det samlede mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes på den baggrund at udgøre ca. 200 mio. kr., forudsat at yderligere 0,5 pct. af de berettigede familier vælger at hjemmepasse et barn og gøre brug af fradraget.

Af svaret på SAU alm. del – spm. 60 af 29. oktober 2020 fremgår i øvrigt beregninger af virkningerne af at indføre et børnepasningsfradrag med en skatteværdi på op til 130.000 kr., og hvor fradraget erstatter den nuværende kommunale tilskudsordning.

Ifølge dagtilbudslovens § 87 er det en betingelse for at få tilskud til hjemmepasning, at ansøgere ikke samtidig modtager offentlig overførelsesindkomst eller har en arbejdsindtægt, har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer, og har opholdt sig her i riget i 7 ud af de seneste 8 år.

Efter gældende regler kan den enkelte kommune beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart et økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 86.

Da fradraget gives til den forælder, som ikke passer barnet, forudsættes det, at kun samlevende forældre vil have gavn af ordningen, og at alle personer, som benytter fradraget, har tilstrækkelig lønindkomst til at udnytte fradraget fuldt ud.