Mener ministeren, at Dansk Folkeparti Ungdoms flybillet-flyer er inden for retningslinjerne for, hvad man bør uddele til et skolevalg?

Når op mod 80.000 skoleelever i 8., 9. og 10. klasse deltager i skolevalg hvert andet år, vil eleverne blive præsenteret for materiale, der repræsenterer de politiske organisationer mv. Det er som udgangspunkt ikke et problem, at skolelever præsenteres for forskellige politiske synspunkter. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 18. Det indebærer, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, og at skolens virke skal bære præg af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, jf. folkeskolelovens § 1, stk. 3.

Besøg fra politiske organisationer mv. ved for eksempel afholdelse af skolevalg kan naturligt bidrage til elevernes forståelse af et demokratisk samfund og dermed bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål. I forlængelse heraf vil det være naturligt og hensigtsmæssigt, at eleverne bliver præsenteret for forskellige politiske synspunkter. Det betyder, at der som udgangspunkt heller intet er til hinder for, at elever i folkeskolen præsenteres for synspunkter og materialer, der kan opfattes som kontroversielle, så længe den samlede undervisning lever op til folkeskolens formål.

Ligesom andre undervisningsmidler er valgmateriale, der uddeles i forbindelse med skolevalg, ud over folkeskolelovens formålsparagraf og gældende ret i øvrigt, underlagt de rammer, der er fastlagt af henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder generelle retningslinjer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 6. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Regler fastsat af skolebestyrelsen skal være båret af saglige hensyn, som fx pædagogiske overvejelser eller folkeskolens formål, og den må ikke gå videre end nødvendigt af hensyn til institutionens formål og virksomhed. Herudover gælder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. proportionalitet.

Demokrati er kendetegnet ved, at meninger kan brydes, og at man respekterer og lytter til alle, der giver deres mening til kende. Også selvom man er uenige i synspunkterne. I et demokratisk samfund er den politiske ytringsfrihed central og tungtvejende, hvilket må indgå i skolens proportionalitetsvurdering. Skolen skal således i sit arbejde respektere ytringsfriheden, der følger af grundlovens § 77, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og EU’s charter om grundlæggende rettigheders artikel 11.

Hvis en skole overvejer at gribe ind over for ytringer, der fremsættes, eller undervisningsmaterialer, der uddeles i undervisningstiden i forbindelse med skolevalg, er det derfor afgørende, at skolen foretager en grundig afvejning mellem på den ene side hensynene bag et ønske om at gribe ind – herunder fx elevernes trivsel og skolens ordensregler og værdiregelsæt – og på den anden side hensynet til den pædagogiske tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i demokrati, som skolevalget er en del af.

I sidste ende er det skolebestyrelsen og skolelederen på den enkelte skole, der har ansvaret for at afveje ovennævnte hensyn. Og jeg har forventer, at skolelederne er opmærksomme på dette vigtige ansvar.