Helene Liliendahl Brydensholt
 svarer 
Mattias Tesfaye

Hvilke institutioner skal fremover ikke indgå i de kommunale normeringsopgørelser?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Børne- og Undervisningsudvalget, Spørgsmål 254

Vil ministeren redegøre for, hvilke institutioner, der fremover ikke skal indgå i de kommunale normeringsopgørelser, jf. ministerens udtalelse på samrådet den 18. april 2024 om, at specialinstitutioner, der ikke er etableret med hjemmel i dagtilbudsloven, ikke skal indgå i opgørelserne, og vil ministeren kommentere BUPLs artikel ’Hver tredje topinstitution har kunstigt gode normeringer’ af den 24. april 2024?

Svar fra torsdag den 23. maj 2024

Artiklen ’Hver tredje topinstitution har kunstigt gode normeringer’, bragt den 23. april i BUPL’s fagblad Børn&Unge vedrører opgørelsen af normeringer i 2022 på daginstitutionsniveau, som blev offentliggjort for første gang í november 2023.

Det fremgår bl.a. af artiklen, at BUPL ønsker at ændre den eksisterende opgørelsesmetode for minimumsnormeringer i daginstitutioner, så støtte til børn med særlige behov lægges oven i den minimumsnormering, som alle daginstitutioner skal efterleve. Det fremgår videre, at en række daginstitutioner, der indgår i opgørelsen, har fået midler til blandt andet sociale normeringer. Endelig fremgår det, at afskaffelsen af opgørelsen vil medføre, at forældre, pædagoger mv. ikke vil kunne se, om kommunerne efterlever lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Jeg kan oplyse, at støtte til børn efter dagtilbudsloven er kendetegnet ved, at støtten bl.a. har til formål at være en integreret del af det dagtilbud, der har børn med behov for støtte, så støtten også er til gavn for den samlede gruppe af børn i dagtilbuddet. Støtten kan f.eks. gives via støttepædagog, rådgivning til institutionen eller lignende. Støtten kan også tilbydes inden for rammerne af en særlig gruppe af børn i daginstitutionen.

Lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som trådte i kraft den 1. januar 2024, indebærer, at pædagogisk personale, som udfører pædagogisk arbejde i relation til børnene, herunder støttepersonale, skal medregnes i den enkelte kommunes opgørelse af normeringen i daginsti- Side 2/5 tutioner opgjort som et årligt gennemsnit, jf. § 3 i bekendtgørelsen nr. 1809 af 28/12/2023 om normeringer i daginstitutioner.

For så vidt angår oplysningen i artiklen om, at der i opgørelsen af normeringer i 2022 på institutionsniveau indgår daginstitutioner, der har fået midler til sociale normeringer, kan jeg oplyse, at pædagogisk personale ansat for statslige midler til sociale normeringer fra og med den 1. januar 2024, hvor reglerne om minimumsnormeringer i daginstitutioner trådte i kraft, ikke skal indgå i den enkelte kommunes opgørelse af normeringer, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1809 af 28/12/2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner. Fraregningen af personale ansat for statslige midler til sociale normeringer vil for første gang ske i normeringsstatistikken 2023, som forventeligt bliver offentliggjort i efteråret 2024, hvor data herom foreligger.

I forhold til at se om kommunerne efterlever lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner, kan jeg oplyse, at Danmarks Statistik hvert år offentliggør normeringen i kommunale og selvejende daginstitutioner mv. i de enkelte kommuner. I efteråret 2025 offentliggøres normeringen for 2024, hvor det vil fremgå, hvorvidt de enkelte kommuner efterlever lovkravet. Den administrative opgørelse af normeringer på institutionsniveau understøtter ikke et lovkrav og har derfor ikke relevans i relation til, om en kommune efterlever lovkravet om minimumsnormering opgjort som et årligt gennemsnit i kommunen.

Hertil bliver jeg bedt om at redegøre for hvilke institutioner, der fremover ikke skal indgå i de kommunale normeringsopgørelser. Jeg kan i relation hertil oplyse, at lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner omfatter alle daginstitutioner etableret med hjemmel i dagtilbudsloven. 

Som nævnt på samrådet den 18. april (Alm. del, samrådsspørgsmål E, F og G) er jeg opmærksom på, at der er nogle få daginstitutioner på listen, som har en særlig god normering. Det fremgår således af opgørelse, at der i 2022 var fem vuggestuer med en normering under 1:1, og 13 børnehaver med en normering under 1:3.

Kommunerne har ansvar for at sikre, at kommunens daginstitutioner er oprettet og drives med udgangspunkt i det rette lovgrundlag. På den baggrund har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) taget kontakt til disse kommuner og bedt dem vurdere, om registreringen af de pågældende daginstitutioner i 2022 er korrekte. Nederst i svaret fremgår en oversigt (bilag 1) over de kommuner, som STUK har kontaktet.

Når ministeriet har fået svar fra de pågældende kommuner, vil jeg orientere udvalget om, hvorvidt der er daginstitutioner på listen, som ikke skal indgå i de enkelte kommuners opgørelse af normeringer i daginstitutioner opgjort som et årligt gennemsnit i kommunen.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024