Ses vi d. 6. november?

AA Nyhedsbrev   KUNSTEN AT BYGGE EN BRO Konferencen lægger ikke op til meta-diskussioner om forskning og praksis, men skal derimod styrke koblingen mellem de to felter. Oplægsholderne er blevet bedt om at formidle det, de mener, er vigtigst at inspirere arkitekter med på kryds og tværs af forskning og praksis. Og under gruppediskussionerne er målsætningen, at alle deltagerne gør det samme, siger Søren Houen Schmidt. Det er ikke svært at udfylde en dag med oplæg fra stjernenavne Men der er kun tre oplægsholdere på dagens program og en hel masse tid til diskussion i grupper. Hvorfor nu det? Dagen bliver ikke som andre konferencer, hvor deltagerne kan læne sig tilbage og passivt tage noter. På konferencen er du som deltager med til at skabe og dele viden og idéer - og det tager tid. Det kan ikke bare klares med et kvarters afsluttende plenum eller små gruppedebatter på ti minutter. Og vi hører igen og igen på kurser, at deltagere efterlyser mere tid til at diskutere. Med programmet ønsker vi at tydeliggøre, at begge parter forskeren og praktikeren er ligestillede i dialogen, fordi de har brug for hinandens viden og erfaringer, forklarer Lena McNair. Men ender gruppediskussioner ikke altid som en snakkeklub? BROBYGNING SKAL GÅ BEGGE VEJE Hvorfor deltager du på AAs årskonference? Det gør jeg, fordi dialogen mellem forskningen og os udøvende arkitekter kunne være meget bedre og betydelig mere frugtbar. Jeg glæder mig til at videndele og udveksle erfaringer og få nye input, og jeg håber, at den fremtidige udveksling vil blive endnu mere givende og udviklende, siger Dorte Sibast. Kasper Guldager Jørgensen siger: Jeg blev fanget af titlen og de interessante oplægsholdere. Og jeg håber at høre en masse om andres erfaringer og tanker på området og få vendt mine egne overvejelser på området. Hvad ser du som den største udfordring, når der skal bygges bro? Privat praksis er ofte bygget op over korte projektforløb, som kan være svære at integrere i mere langsigtet forskning og omvendt. Brobygningen skal gå begge veje og er kun vigtig, hvis den bygger på en gensidig berigelse. Men jeg ser et kæmpe potentiale i målrettede samarbejder, understreger Kasper Guldager Jørgensen. TRE TEMAER ARKITEKTER IKKE KAN KOMME UDENOM Hvorfor bliver arkitekturen bedre, når den funderes teoretisk? Øget anvendelse af forskning i praksis virker utvivlsomt positivt på den arkitektoniske kvalitet. Arkitekter og arkitektvirksomheder skal derfor blive langt bedre til at systematisere viden og til at brande sig som videnstunge virksomheder. Det kan synes uoverskueligt i en hverdag præget af stramme budgetter og tætte deadlines. Men hvis det lykkes, får vi måske brudt den onde cirkel af budgetoverskridelser og tidsplaner, der skrider- og i stedet skabt råderum for øget kreativitet? Hvordan præger digitale redskaber praksis? Hvad gør projekter succesfulde? Hvad siger forskningen? Arkitektbranchen er projektorganiseret. Arkitektfirmaernes succes er afhængig af, om de kan bidrage til at gøre de projekter, de deltager i, succesfulde. Men hvad karakteriserer succesfulde projekter? Empirisk forskning viser, at den lidt skræmmende sandhed er, at fiasko og succes faktisk ligner hinanden. Projekter kan sagtens få succes på trods af budgetskred, forsinkelse og at kvaliteten ikke helt er, hvad man har aftalt. Succesen afgøres ikke af, om projektet lever op til det oprindeligt planlagte, men om det er vigtigt at leve op til disse planer.  Måske blander vi nogle gange årsager og effekter sammen. Projekter får ikke nødvendigvis fiasko, fordi budgetterne overskrides. Engang imellem er det projekternes fiasko, der gør, at budgetterne partout skal overholdes.  Hvis man vil gøre sig håb om at opnå succes i en sådan uklar projektverden, må man hellere forstå, hvad succes betyder, og hvad der betinger en sådan succes. Mellem oplæggene er der rundbordsdiskussioner i grupper med afsæt i rejste problemstillinger og spørgsmål. TID OG STED FEST PRIS VI SES! Kontakt AA (mailto:[email protected])Frameld nyhedsmail (http://www.arkitektforeningen.dk)copyright AA 2008