Dødt løb på ghettopolitik

Vi har en ekstra opgave i oppositionen med at vise, at vi klart er dem, der har svarene i forhold til at få løst problemerne i de udsatte boligområder.

Thomas Jensen (S)
Boligordfører

De seneste år er antallet af officielle ghettoer blevet reduceret fra 20 til nu kun 9 boligområder ifølge Indenrigs- og Socialministeriets opgørelser. De fokuserer på boligområder, hvor mere end en tredjedel af de voksne beboere ikke er i arbejde.

Trods den udvikling under den nuværende regering, så mener et meget smalt flertal af vælgerne, at en S-SF regering vil være bedst til at sikre en boligpolitik, der modvirker ghettoisering af udsatte boligområder.

Mens 36 procent af vælgerne peger på VK-regeringen som stærkest til at varetage den opgave, så peger 37 procent på S-SF. Det viser en ny meningsmåling, som Altinget.dk har fået foretaget af A&B Analyse.

Optimisme i Venstre
Dermed er der stort set dødt løb på den del af boligpolitikken, der handler om at undgå ghettoisering. Og det ser Venstres boligordfører meget positivt på, selv om regeringen taber på målfoto.

"Det er meget positivt for os, for den almene boligsektor plejer jo at være Socialdemokraternes hjemmebane med støtte fra boligorganisationerne og Lejernes Landsorganisation," siger Louise Schack Elholm.

Hun peger på, at kommunerne og boligorganisationerne under den nuværende regering har fået bedre muligheder for at skabe en varieret beboersammensætning gennem såkaldt kombineret og fleksibel udlejning, hvor folk med arbejde bliver rykket forrest på ventelisterne.

S: Vi har de bedste svar
Socialdemokraternes er ikke imponerede af regeringens boligpolitik, og erkender dermed, at det er skuffende, at oppositionen ikke klarer sig bedre hos vælgerne på dette område.

"Vi har en ekstra opgave i oppositionen med at vise, at vi klart er dem, der har svarene i forhold til at få løst problemerne i de udsatte boligområder. For regeringen foretager kun små og spredte tiltag gennem eksempelvis satspuljen. Men som regeringens eget ekspertudvalg også har påpeget, så skal der en meget mere bred og sammenhængende indsat til, hvis man vil det her problem til livs," siger boligordfører Thomas Jensen (S).

Noget kunne også tyde på, at mange vælgere i virkeligheden ikke tror på, at farven på regeringen gør den store forskel i kampen mod ghettoisering. Mere end hver fjerde vælger har nemlig svaret ved ikke.

Klare klasseskel
Til gengæld viser meningsmålingen nogle klare skel, som viser tilbage til dengang, hvor partierne var rene klassepartier, der arbejdede fordelingspolitisk for bestemte samfundsgrupper.

Jo mere folk tjener, jo mere tilbøjelige er de til at sige, at den borgerlige regering bedst kan modvirke ghettoiseringen af udsatte boligområder.

Lavindkomstgrupperne med en husstandsindkomst på under 500.000 kroner om året har klart mest tiltro til oppositionen.

Dermed har de mennesker, som har problemerne tættest inde på livet, sandsynligvis størst tiltro til, at oppositionen kan skabe en mere varieret beboersammensætning i de udsatte områder.

"De folk, der selv bor i disse områder, har lyttet til vores signaler og vores politik. De ved, at vi vil gøre noget for skabe mere varierede og sammenhængende boligområder, så vi kan få stoppet den negative spiral, hvor områderne ikke er attraktive for andre end dem, der reelt ikke har noget frit valg, fordi de ikke har andre steder at bo," siger Thomas Jensen (S).

V: Negativ kampagne koster
Hos Venstre er boligordfører Louise Schack Elholm bestemt ikke overrasket over den ringe tiltro fra de laveste indkomster.

"Man kan ikke ligefrem påstå, at de almene boligorganisationer er positivt stemt over for os. Selv om vi kommer med gode initiativer, giver de os ikke positiv omtale. De folk, der bor i de områder, har aldrig hørt et positivt ord om os. Både boligorganisationerne og især Lejernes Landsorganisation har ført en negativ kampagne imod os," siger Louise Schack Elholm.