PRESSEN I DAG SAMLET

body{margin:0;COLOR: #333;LINE-HEIGHT: 0.8em;font-family: Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-size:11px;}.NewsLetter55{color: Lime;}p,div,td{font-size:11px;}h1{padding:0;padding-right:3px;padding-left:3px;margin:0;font-size:16px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h2{margin:0;padding:0;font-size:12px;font-size:12px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h3{margin:0px;padding:0;font-size:10px;COLOR: #333;}a:link, a:visited, a:hover, a:active{color:#b86124;text-decoration:none;}.cirkulaert .tekst, .overskrift, .manchet{margin-left:15px;}.webDokument h2{font-weight:bold;font-size:12px;margin-top:30px !important;}.webDokument h1{width:64%;float:left;margin-bottom:20px;}#webDokumentBody{margin-top:20px;}#servicenav a:link, #servicenav a:visited, #servicenav a:hover, #servicenav a:active{margin:0;margin-top:6px;color:#899498;text-decoration:none;}#footer{border-bottom:1px solid #dadada;FONT-SIZE: 9px !important; COLOR: #879294;font-family:verdana;font-weight:normal;padding-left:20px;text-align: center}#footer p{display:inline;margin-bottom:0px;font-size:9px !important; }.artikel{padding-bottom: 10px;background-image: url(http://www.danskbyggeri.dk/Files/css/images/BotLinieForViews.jpg) !important;background-repeat: no-repeat;background-position: bottom left;margin-top:10px;}h2 a:link{color:#505050;}p a:link{color:#505050;}li{font-size:11px;}p{margin-top: 11px !important; margin-bottom: 11px !important;}.X0uMP p{margin-top: 11px !important; margin-bottom: 11px !important;} De fleste store virksomheder på det private arbejdsmarked vil kun blive ramt i mindre omfang, hvis de igangværende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked ender i en storkonflikt. Det viser en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt 285 topledere i nogle af de største danske virksomheder. – Det virker som om, virksomhederne er rimelig godt rustet til storkonflikt, konkluderer cheføkonom i storbanken Nordea, Helge Pedersen. Forbundsformand i 3F, Poul Erik Skov Christensen mener dog at sådan en attitude kan fremprovokere en storkonflikt, fordi den er hånlig over for mange af de ansatte, der skal stemme et overenskomstresultat hjem til sidst. Berlingske Business side 9, Chris Kjær Jessen (190110). Multimedieskatten bedre end sit rygte Den er blevet banket i gulvet med kritik, men for en række danskere er den nye multimedieskat ikke så upopulær. Fri telefon, computer og arbejdsgiverbetalt internet er løn, der skal beskattes. Det mener en stor del af deltagerne i en undersøgelse, lavet i Berlingske MediaPanelet. Men undersøgelsen viser samtidig, at et flertal på 50,1 procent mener, at folk ikke skal kompenseres for at betale multimedieskatten. Lige over 40 procent har den modsatte holdning. Den sidstnævnte opfattelse er meget forventelig, mener skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Bo Sandberg. - Det er vel ikke unaturligt, at 40 procent af medarbejderne, der jo yder arbejdsmæssig fleksibilitet ved at have multimedier med hjem - gerne vil kompenseres og især i form af ekstra løn, siger Bo Sandberg. ErhvervsBladet forsiden, side 7, Frederik M. Juel (190110). Arbejdsgruppe kortlægger hackerproblemer Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (C) beder nu Finanstilsynet om at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for virksomhederne, heriblandt Dansk Byggeri, Håndværksrådet og Dansk Erhverv, der skal se nærmere på, hvordan mindre erhvervsdrivende mest hensigtsmæssigt beskyttes mod tab ved netbankindbrud. Der har været flere tilfælde, hvor mindre virksomheder har været udsat for indbrud i deres netbank, og det er i modsætning til privatkunder normalt den erhvervsdrivende selv, der må bære tabet ved et indbrud i virksomhedens netbank. Licitationen forsiden (190110). Overenskomster er politisk styrede Den danske model handler ikke om forhandlinger mellem suveræne parter på arbejdsmarkedet, men om forhandlinger, der er sovset ind i politik. Det kunne faktisk se ud, som om politiske indgreb i overenskomstforhandlinger gennem de sidste 100 år mere er reglen end undtagelsen. Hvis man ser bort fra de sidste 12 år siden indgrebet i overenskomstforhandlingerne i 1998, er der foretaget indgreb fra politisk hold i over 60 pct. af overenskomstsituationerne. Politiken debat side 8, analyse af Tine Aurvig-Huggenberger og Morten May (190110). Comeback til beton Betonen er på vej tilbage som et avanceret og æstetisk smukt byggemateriale efter 40 år i skammekrogen. Flere danske og internationale udviklingsprojekter vil give arkitekterne nye muligheder med beton. Et af betonproduktionens problemer er, at udviklingen af forskallingen – de forme, som betonen hældes i – ikke er fulgt med arkitektfaget ind i computeralderen. – Vi mangler et værktøj, som kan aflæse arkitekternes 3D-tegninger og omsætte dem til produktion af forskalling, siger Thomas Juul Andersen, arkitekt og projektleder på Teknologisk Institut. – Når prisen på avancerede betonkonstruktioner nærmer sig, hvad det traditionelle betonbyggeri koster, får tegnestuerne en frihed, de ikke har i dag, slutter han. Politiken kultur, forsiden, side 3, Kim Faber (190110). Ledigheden hos 3F på 10,5 pct. De seneste tre måneder har ledigheden i 3F ligget omkring 10,5 procent med en svagt faldende tendens. Det viser de nyeste ledighedstal fra 3F, der også dækker december måned. Det er den højeste ledighedsprocent hos 3F i fem år. 3Fs tal er en måned nyere, end Danmarks Statistiks. ErhvervsBladet side 9 (190110). Målbare kvaliteter i nybyggeriet Vurderingen af bygninger bør i højere grad fokusere på, hvor god bygningen er til at imødekomme de aktiviteter, der skal foregå i bygningen, mener seniorforsker Niels Haldor Bertelsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Han er dansk repræsentant og koordinator i netværket Credit (Construction and Real Estate Developing of Indicators for Transparency), som har udviklet rammer til et nyt system, hvor man kan evaluere bygningers kvalitet på en lang række punkter, hvor brugernes bedømmelse indgår med særlig vægt. Alt sammen med det formål at udvikle og forbedre byggeriet, så bygninger på bedste vis opfylder brugerne og ejernes behov. Licitationen forsiden, side 3, Claus Michael Nielsen (190110). Lyspunkter i økonomi De økonomiske konjunkturer er langt fra med bygge- og anlægsbranchen i øjeblikket. Men der er dog fortsat lyspunkter. Danske Banks analyse over nordisk og dansk økonomi spår, at virksomhedernes generelle investeringer begynder at stige svagt i løbet af andet kvartal i år i takt med, at virksomhederne får bedre mulighed for at afsætte deres produkter. Til gengæld står det fortsat sløjt til med boligejernes iver efter at investere i egen bolig. For det er fortsat gældende, at prisen på eksisterende boliger er faldende i forhold til at bygge nyt, og derfor er der ikke udsigt til en stigning i boliginvesteringerne. Licitationen forsiden, side 2, Christian Brahe-Pedersen (190110). Lokale aviser   Byggeri når nyt lavpunkt Beskæftigelsen i byggebranchen nåede et lavpunkt i fjerde kvartal 2009, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Dansk Byggeri er bekymrede for nybyggeriet, som er gået helt i stå. – Boligbyggeriet er krumtappen, der er knækket. Det lave niveau og de lange liggeperioder for boliger til salg betyder, at nybyggeriet fortsat vil være beskedent, siger seniorøkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen. Horsens Folkeblad (160110). Kunderne glemmer byggeregninger Danmarks mange små og mellemstore byggevirksomheder har stigende problemer med at få indkradset ubetalte regninger. – Når de offentlige kunder ikke betaler til tiden, kan virksomhederne ikke betale deres regninger. Dermed bidrager den offentlige sektor til en fortsat nedgang i samfundsøkonomien. Det er uacceptabelt, at de offentlige myndigheder på den måde medvirker til at svække likviditeten hos vore medlemmer, når der fra politisk side er et ønske om at holde gang i den private sektor, siger projektchef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen. Dagbladet Ringkøbing-Skjern (150110). Ros til Ringkøbingkunder Det er ikke i det vestjyske, vi forlægger byggeregningen, når håndværkeren har udført sit arbejde. En undersøgelse fra Dansk Byggeri viser ellers at tre ud af fire håndværkere må slås med kunderne for at få pengene, når arbejdet er udført. Men i Ringkøbing har håndværkerne ikke penge ude at svæve. Der er faktisk ros til kunderne, som er gode til at betale. Dagbladet Ringkøbing-Skjern (150110). Frameld nyhedsbreve (http://www.danskbyggeri.dk/nyheder+-c12-++presse/abonn%c3%a9r+p%c3%a5+nyhedsbreve/frameld+nyhedsbreve)Dansk ByggeriNørre Voldgade 1061015 København KTelefon 72 16 00 00 [email protected]