Kontant rød plan får delvis blå støtte
Jørgen Skadhede
JournalistS og SF vil udstationere 200 særlige ghettobetjente i de mest udsatte boligområder. Her skal de fungere som nærpoliti med en massiv tilstedeværelse, der skal skabe tryghed i omgivelserne.Der er mange gode takter i S-SF's udspil, som er meget konstruktivt.
Naser Khader (K)
Integrationsordfører
Det er hovedbudskabet i S og SF's ghettoudspil, som først og fremmest handler om, at der skal slås hårdt og hurtigt ned på kriminaliteten i ghettoerne.
Udspillet indeholder også forslag om at ændre beboersammensætningen og investere i boligerne og menneskerne, som bor der. Men det er det første budskab, som S og SF har ønsket at aflevere til både vælgerne og regeringen.
Med et udpræget "tough on crime" udspil er afstanden mellem regeringen og S-SF måske ikke så stor på ghettoområdet, at det bliver umuligt at lave nogle brede aftaler trods den udprægede stemning af valgkamp på Christiansborg.
1. En fast hånd skal nedbringe utrygheden
200 særlige ghettobetjente skal arbejde fast som lokalpoliti i ghettoerne. De skal efterforske al kriminalitet i ghettoerne, deltage i det kriminalpræventive arbejde og skabe tryghed.
Et særligt fast-track system skal sikre, at unge kriminelle kommer hurtigere igennem retssystemet. En 30-20-10-model skal betyde, at politiet højst har 30 dage til at bringe en sag for en domstol, retten har højst 20 dage til at dømme, og kriminalforsorgen har højst 10 dage til at finde et afsoningstilbud.
Politiet skal have mulighed for at give unge en "straks-straf" i form af sanktioner. Unge kriminelle skal kunne idømmes sociale sanktioner som f. eks. nedvaskning af graffiti eller reparation af ting, der har været udsat for hærværk.
Problembørn under 13 år skal have forbud mod at færdes ude alene og uden en voksen efter klokken 22 på hverdagsaftener. Forbuddet skal kunne udstedes af SSP-medarbejderne, og ved gentagen overtrædelse skal sagen overdrages til de sociale myndigheder.
Politiet skal have mulighed for at lave zoner i ghettoer, så personer, der kommer for at lave kriminalitet, kan bortvises.
Det skal være lettere og hurtigere at smide lejere ud af deres lejlighed.
Der skal oprettes en pulje, som boligselskaberne kan søge, for at få mere videoovervågning i problemområder.
2. Beboersammensætningen skal ændres
Der skal sikres bedre muligheder for at få problemfamilier ud og andre ind. Både ved at nedrive boligblokke i ghettoer og ved at presse kommunerne til at bygge nye billige boliger.
Kommuner skal have lovhjemmel til at stille krav om blandede ejerformer, når der bygges nyt i kommunen.
Lavere husleje til ressourcestærke personer som påtager sig nogle nærmere definerede sociale opgaver i området.
Alle kommuner skal bidrage til den boligsociale opgave gennem regional boliganvisning på tværs af kommunerne.
Et andet botilbud til familiesammenførte end ghettoen
Huslejerabatter til erhverv og forretninger
3. Investeringer i mennesker og boliger
Der skal fremrykkes 3 milliarder kroner af Landsbyggefondens midler til ekstra renoveringer i almene boligområder i 2011.
Der fremrykkes 1 milliard kroner af statslige midler målrettet renoveringer i ghettoområder.
Målsætningen skal være, at ingen boligområder, skoler eller børnehaver må have mere end 30 pct. socialt udsatte indvandrere. Fri og privatskoler skal pålægges at modtage flere tosprogede elever.
Alle familiesammenførte skal omfattes af et rådighedskrav, så de straks kommer i beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse.
