Løkke udskyder sin ghettoplan

NY GHETTOSTRATEGI: Statsministeren udskyder fremlæggelsen af regeringens ghettostrategi. Han afviser, at det skyldes uenighed mellem V og K. Men partierne er ikke enige om eksempelvis familiesammenføringer til ghettoerne.
V og K er ikke enige om at nægte familiesammenføringer ind i ghettoerne. Her ses Lars Løkke Rasmussen (V) og Lene Espersen (K) ved regeringsrokaden i februar.
V og K er ikke enige om at nægte familiesammenføringer ind i ghettoerne. Her ses Lars Løkke Rasmussen (V) og Lene Espersen (K) ved regeringsrokaden i februar.
Jørgen Skadhede
Regeringen har udsat offentliggørelsen af sin ghettostrategi, så den først kommer efter efterårsferien.

Den nye strategi skulle ellers være blevet fremlagt i denne uge, hvilket statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lovede i sin tale ved Folketingets åbning for blot en uge siden.

Men nu er strategien pludselig blevet udsat til "umiddelbart efter efterårsferien", sagde Lars Løkke på sit tirsdags-pressemøde i går.

Han afviser, at der ligger uoverensstemmelser mellem Venstre og Konservative bag udsættelsen.

Løkke afviser splid mellem V og K
"Årsagen er såmænd bare, at vi gerne vil have lidt mere tid til at gennemarbejde vores forslag," siger Lars Løkke Rasmussen til Altinget.dk.

Vi er ikke sikre på, at det er familiesammenføringer, der gør et område til en ghetto. Med Venstres forslag risikerer vi at tvinge ressourcestærke indvandrere til at forlade ghettoerne.

Naser Khader (K)
Integrationsordfører

Men på flere punkter er I jo ikke enige med Konservative. Eksempelvis når det gælder familiesammenføring ind i ghettoer. Skyldes udsættelsen i virkeligheden ikke, at der er nogle uenigheder mellem V og K?

"Det kan jeg ikke genkende. Jeg ser en hel flok ministre, som sidder sammen og arbejder målrettet med det her," siger Lars Løkke Rasmussen.

Venstre har i høj grad rakt ud efter Dansk Folkeparti eksempelvis med forslag om at afvise at give familiesammenføring til indvandrere, så længe de bor i et ghettoområde. Det forslag har Konservative indtil videre afvist at støtte.

Uenighed om familiesammenføringer
De Konservatives integrationsordfører Naser Khader afviser dog, at udsættelsen skyldes intern uenighed mellem V og K.

"Udsættelsen af ghettostrategien er mere et udtryk for grundighed end uenighed. Vi skal eksempelvis være fuldstændigt sikre på, at vi ikke bryder nogen lovgivning med vores forslag," siger Naser Khader.

Men han erkender, at hans parti ikke er enig med Venstres forslag om at nægte familiesammenføringer i ghettoerne.

"Vi er ikke afklaret omkring det forslag endnu. Jeg har bedt om tal for, hvor mange familiesammenføringer der egentlig er ind i ghettoerne. Vi er med på, at vi skal gøre noget aktivt for at ændre beboersammensætningen. Men vi er ikke sikre på, at det er familiesammenføringer, der gør et område til en ghetto. Med Venstres forslag risikerer vi at tvinge ressourcestærke indvandrere til at forlade ghettoerne. Dem vil vi jo ellers meget gerne have bliver boende," siger Naser Khader.

K: Ingen kvoter på hudfarve
Og han slår en ting fast.

"Det er vigtigt, at vi ikke laver kvoter på baggrund af hudfarve, men på objektive kriterier, som om man har et arbejde," siger Naser Khader.

Mens Venstre i vid udstrækning er kommet med strammerforslag, der tilgodeser Dansk Folkeparti, så ser Konservative på flere punkter ud til at være mere enige med S og SF.

De kom tirsdag med deres ghettoudspil. Naser Khader er ikke enig i alle S-SF's forslag, men siger:

"Der er mange gode takter i S-SF's udspil, som er meget konstruktivt."

Soloudspil fra K imødekom S-SF
De Konservative kom tilbage i august med et overraskende, men overset soloudspil til en ny ghettostrategi, som imødekommer flere ønsker, som S og SF længe har haft.

Eksempelvis at der bliver oprettet regional boliganvisning på tværs af kommunerne, så også de velhavende kommuner nord for København bliver tvunget til at tage en større del af den boligsociale byrde.

Desuden kom Konservative med et forslag, der faktisk støttede en af Socialdemokraternes kæpheste. Nemlig den om, at kommunerne skal have mulighed for at stille krav om blandede ejerformer, så der sikres blandede boligområder, når der laves kvarterløft eller etableres nye boligområder.

På den måde skal en kommune have mulighed for at kræve af private bygherrer, at eksempelvis 10 procent af boligerne i et nyt boligområde skal være almene boliger.

Noget som især Venstre hidtil har været arge modstandere af. I folketingssalen kaldte tidligere socialminister Karen Ellemann (V) i vinter et sådant beslutningsforslag fra Socialdemokraterne for et angreb på den private ejendomsret.

I mellemtiden er de Konservatives Benedikte Kiær blevet socialminister. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra hende til denne artikel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Naser Khader

Ejerleder, rejseselskabet Palmyra Rejser, senioranalytiker ved Middle East Forum
cand.polit. (Københavns Uni. 1993), master i teologi (Københavns Uni. 2015)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024