Ned på jorden med energirenoveringerne

Problemet er tilsyneladende, at energirenovering er så kompliceret en opgave, at langt de fleste løber sur i det. Det drejer sig om bekymring for, om man gør det rigtige, usikkerhed på, om man når de lovede økonomiske gevinster, og problemer med at gennemføre projekter, som kræver koordinering af to, tre eller fire håndværkerspecialer.

Torben Kaas
Direktør, BFBE

Af Torben Kaas
Direktør i BFBE

Den danske ordning for energimærkning af huse er god. Den er ambitiøs og godt tænkt, den giver detaljeret viden om de energimærkede bygninger, og den giver gode og relevante forslag til, hvordan man som husejer kan få energiforbruget ned.

Ineffektiv ordning
Problemet med ordningen er bare, at den ikke fører til noget. Der er almindelig enighed om, at energimærkningsordningen ikke er anledning til energibesparelser overhovedet. Mener man alligevel, at det ikke kan være så galt, så behøver man blot læse evalueringsrapporten vedrørende den danske energispareindsats fra december 2008. Her får vi det sort på hvidt: Man kan ikke registrere én eneste sparet kalorie som følge af energimærkningsordningen for bygninger.

Nye køkkener og badeværelser
Hvordan kan det gå så galt? På papiret ser det rigtig godt ud: Købere af private boliger får af sælgeren udleveret en energimærkningsrapport, som beskriver husets energimæssige tilstand og desuden indeholder målrettede forslag til, hvordan energiforbruget kan nedbringes. Alt sammen krydret med tilbagebetalingstider og sparepotentialer. Når man nu alligevel som ny husejer skal til at bygge det hele om, burde det ligge til højrebenet at tage alle de rentable energispareforslag med ind i bygge- og renoveringsplanerne.

Men når man kommer ud i husene et år efter, så er hele renoverings- og ombygningsbudgettet brugt på nye køkkener, maling og badeværelser.

"Løber sur i det"
Længe troede vi, at attraktive tilbagebetalingstider for investeringer i energibesparelser ville få husejerne til at tage fat på energirenoveringer. Så prøvede vi med argumenter om bedre komfort med stabil temperatur og fravær af kuldenedfald fra vægge og vinduer. Det virkede heller ikke. Og heller ikke bekymringen for drivhuseffekten ser ud til at gøre den store forskel.

Men spørger man boligejerne, så prioriterer de økonomi, komfort og klima ganske højt. Problemet er tilsyneladende, at energirenovering er så kompliceret en opgave, at langt de fleste løber sur i det. Det drejer sig om bekymring på, om man gør det rigtige, usikkerhed på, om man når de lovede økonomiske gevinster og problemer med at gennemføre projekter, som kræver koordinering af to, tre eller fire håndværkerspecialer.

Boligejerne har med andre ord brug for at få energirenoveringerne gjort jordnære og tilgængelige.

Skal kunne ses på rådighedsbeløbet
Der foregår lige nu i Energistyrelsen et arbejde med at beskrive, hvordan energimærkningsordningen kan ændres, så der fremover kommer nogle flere energibesparelser ud af den. Det er afgørende for ordningens fremtidige succes, at det med ændringerne bliver tydeligt for husejerne, hvordan de helt konkret får gennemført energibesparelserne.

Fokus for enfamiliehusene skal flyttes væk fra detaljerede opmålinger og beregninger og hen på beskrivelse af spareforslagene - beskrivelser som er umiddelbart forståelige for husejeren, og som gør det muligt umiddelbart at hjemtage tilbud på løsning af opgaven. Samtidig skal beskrivelserne gøre det muligt for husejeren at se konsekvenserne for hendes månedlige rådighedsbeløb, når det hele er finansieret.

Og så skal husejeren møde en rådgiver, som kan svare på de sidste spørgsmål og hjælpe med at sætte skibene i søen. Reglerne skal ændres, så de konsulenter, som i dag bruger tid på at opmåle og beregne en række relativt overskuelige og energimæssigt forudsigelige huse, fremover bruger lidt mindre tid på at regne og lidt mere tid på at møde husejeren og fjerne den sidste usikkerhed.