Hård kamp i vente for at bevare korte flekslån
Jørgen Skadhede
JournalistDanmark får svært ved at bevare de korte flekslån, fordi vi ikke har nogen naturlige alliancepartnere blandt de andre EU-lande.Den er bestemt ikke hjemme. Det bliver en kamp fra hus til hus. Men der er meget af dette, som kommer til debat, og med hensyn til stabil funding har vi medløb til at problematisere anbefalingerne.
Ane Arnth Jensen
Direktør i Realkreditrådet
Det vurderer en af landets førende forskere i boligøkonomi, lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet.
"Jeg tror det bliver svært, for jeg kan ikke se de oplagte alliancepartnere for Danmark, fordi det danske realkreditsystem er så unikt. Derfor har udlandet ikke den helt store forståelse for dets kvaliteter, og de udenlandske banker opfatter det nok som en konkurrence, de ikke er interesseret i," siger Morten Skak til Altinget.dk.
EU barsler i øjeblikket med nye skrappe krav til kapitaldækning på realkreditlån på baggrund af en række anbefalinger fra Basel-komiteen. Hensigten er at tøjle de finansielle institutioners risikovillighed, så følgerne af en fremtidig finanskrise bliver mindre dramatiske.