Shhh - vi skal ikke have nogen kartoffelkur 2.0

Af Henrik Keinicke,
skattepolitisk konsulent i Dansk Byggeri

I slutningen af 1980'erne fik skattereformen i forbindelse med kartoffelkuren udgifterne ved at have egen bolig til at stige eksplosivt. Resultatet var en boligkrise, hvor boligmarkedet gik i stå, og folk måtte gå fra hus og hjem.

Den for tiden stigende debat om boligskat har flere lighedspunkter med situationen dengang, selvom årsagen til boligkrisen dengang ikke var højere boligskatter, men lavere rentefradrag og dyrere realkreditlån. De dyste udsigter ved højere boligskatter er imidlertid de samme.

Boligskatter medfører fald i boligpriser
Fortalere for øget beskatning henviser til det ideelt fornuftige i at beskatte aktiver, som borgerne ikke sådan kan flytte rundt på. Det er bare ikke altid, at det teoretisk gode argument er det smarteste.
 
Øget beskatning af boliger vil nemlig medføre fald i boligpriserne. Boligmarkedet fungerer på den måde, at forventningerne til fremtiden indregnes i boligpriserne her og nu. Højere skat vil virke negativt på priserne og medføre, at flere boligejere bliver teknisk set insolvente, når deres gæld i boligen bliver højere end den pris, de kan få for den. Lægger vi hertil, at renten må forventes at stige i en ikke alt for fjern fremtid, ja så har vi ingredienserne til den samme bitre cocktail, som overgik boligejerne under kartoffelkuren.

Alene snak om boligskat er en gøgeunge, som suger købekraft ud af de danske familier på et tidspunkt, hvor vi har brug for al den økonomiske fremdrift, vi kan få.

Henrik Keinicke
Skattepolitisk konsulent i Dansk Byggeri

Værre end kartoffelkuren
Ja, på nogle områder kan man frygte, at effekterne vil være endnu værre. Kartoffelkurens skattereform var nemlig i en vis grad socialt afbalanceret, ved at børnechecken blev indført som kompensation for børnefamiliernes højere boligudgifter. Da højere boligudgifter først og fremmest rammer unge førstegangskøbere, vil højere boligskatter have en social slagside, fordi de vil ramme børnefamilierne uforholdsmæssigt hårdt.

Trods spirende opsving i ny og næ lider boligmarkedet stadig af efterdønningerne fra finanskrisen. Derfor må man advare mod at drøfte tiltag, der kan gøre boligmarkedet mere nervøst. I en situation, hvor lavkonjunkturen forstærkes af folks tilbageholdenhed med at bruge penge er selve debatten om højere skatter med til at forskrække folk, fordi husholdningerne oplever, at de bliver fattigere, når deres boligformue skrumper.

Boligskattesnak er en gøgeunge
Alene snak om boligskat er en gøgeunge, som suger købekraft ud af de danske familier på et tidspunkt, hvor vi har brug for al den økonomiske fremdrift, vi kan få.

Det betyder ikke, at der ikke kan være fornuft i gradvist at omlægge boligskatterne, så der f.eks. gives større incitament til at indrette boligerne energivenligt til gavn for miljøet, samfundsøkonomien og på sigt husejernes egen pengepung. Men større skattebyrder vil gøre en svær situation værre - det skal vi tie stille med.