Concito: Brug bæredygtigt træ i fremtidens byggeri
De kommende CO2-krav til nybyggeri forventes at føre til en øget anvendelse af træ i byggeriet. Bæredygtigt træ kan spille en vigtig rolle i fremtidens byggeri, men vi skal vide langt mere om, hvilke konsekvenser det har at bruge mere træ, når vi bygger, skriver Camilla Damsø Pedersen.
![Frem mod 2029 vil træ udgøre en stigende del af dansk nybyggeri.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/243106/80115.jpg)
![Camilla Damsø Pedersen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/13307/camilla-damsoe-pedersen.jpg)
Camilla Damsø Pedersen
Programchef, energi, bygninger og bæredygtighed, ConcitoDer er med rette kommet større fokus på både reduktion af energiforbruget og klimaaftrykket i de materialer, vi bygger med. Bygninger står for cirka 30 procent af Danmarks CO2-udledning og for cirka 35 procent af affaldet. Derfor er der også behov for en massiv indsats for mere bæredygtige bygninger.
I den nye strategi for bæredygtigt byggeri er det aftalt, at der skal sættes bindende krav til den maksimale CO2-udledning for større nybyggeri fra 2023. Det vil forstærke fokusset på byggematerialernes klimaaftryk.
Træ er en eftertragtet ressource globalt set. Ikke kun i forhold til byggeriet, men også til anvendelse i energiproduktionen, transportsektoren, tekstilindustrien med videre. Det øger presset på skovene, og konsekvenserne ved en stigende efterspørgsel efter træ skal ses i et større globalt perspektiv.
Camilla Damsø Pedersen
Seniorkonsulent, Concito