Dansk Miljøteknologi: Danmarks nulemissionszoner lever ikke op til deres navn

Hvis man muliggjorde miljøzoner i byer med en befolkning på over 25.000 indbyggere, ville 22 byer, som eksempelvis Esbjerg, Randers, Kolding og Roskilde, også få mulighed for også at gøre en indsats for renere luft i byen.

Det er uambitiøst, at miljøzonerne, og det nye tiltag med nulemissionszoner, ikke giver mulighed for at sætte ind over for den største bidragsyder til luftforurening herhjemme, som er brændeovnene. Med den nye evaluering kan vi se den store effekt af at sætte ind ved de største kilder, som samtidig er de lavest hængende frugter.

Nulemissionszonernes dilemma

Tidligere i år blev der indgået en politisk aftale om, at alle landets 98 kommuner skal have mulighed for at oprette én nulemissionszone hver.

Et afgrænset område i en af kommunens områder, hvor der er adgang forbudt for køretøjer med udstødning – og dog. I lovforslaget er der lagt op til en række undtagelser, så personer med "legitime formål" stadig kan køre der.

Til de igangværende finanslovsforhandlinger foreslår vi, at der afsættes penge til en ny "ren luft pakke III," da luftforurening stadig er et væsentligt problem i byerne herhjemme.

Erik Christiansen
Miljøpolitisk konsulent, Dansk Miljøteknologi

Eksempelvis er beboernes egne fossilbiler, entreprenørmaskiner til for eksempel byggeri og havemaskiner ikke omfattet. Der er også lagt op til, at kommunen kan bestemme, at tilflyttere til zonen heller ikke behøver at udskifte forbrændingsmotoren. Den helt store synder, brændeovnen, er også tilladt i nulemissionszonen.

Zonerne kan tydeligvis ikke leve op til deres navn! Vi savner i den grad, at der er politikere, der tør at tale om den helt store elefant i rummet, men de findes – selvom der er få af dem.

I Odense Kommune har Klima- og Miljørådmand Tim Vermund (S) i forbindelse med evalueringen af miljøzonerne foreslået muligheden for at få et tilskud til at sætte et partikelfilter på brændeovnen. Et partikelfilter kan fjerne op til 95 procent af de fine- og ultrafine partikler.

"Dermed kan vi også gøre noget for de områder, som ikke er omfattet af fjernvarme," udtaler Tim Vermund.

I Dansk Miljøteknologi er vi helt enige i det synspunkt. Foruden at stille krav om et filter i nulemissionszonerne vil det være helt oplagt samtidig at give kommunerne mulighed for at lave lokale forskrifter, hvor der kan stilles krav om et partikelfilter, hvis man fortsat vil have mulighed for hyggen ved brændeovnen.

Krav om partikelfiltre

I Københavns Kommune har man udarbejdet et forslag til en forskrift, hvor man foreslår at forbyde brændeovne fra før 2008 i områder dækket af fjernvarme. Bliver forskriften vedtaget, vil den træde i kraft ultimo 2025.

Dette er et skridt på vejen, men selv nyere brændeovne udleder partikler, selvom de er meget mere miljøvenlige end de ældre brændeovne.

Her er det særligt de fine- og ultrafine partikler, der er udfordringen. Derfor bør kommunerne have yderligere beføjelser til at kunne stille krav om et partikelfilter i forskrifterne.

Et brændeovnsfilter kan erhverves for cirka 14.000 kroner. Til sammenligning koster et partikelfilter til en dieselbil ifølge FDM mellem 5.000-15.000 kroner.

Hvis det samtidig var muligt at få et kontant tilskud fra staten, ville prisen ende i et leje, hvor alle kan være med.

Til de igangværende finanslovsforhandlinger foreslår vi, at der afsættes penge til en ny "ren luft pakke III," da luftforurening stadig er et væsentligt problem i byerne herhjemme.