Effektiviseringsplan for boligret klar i 2013

VENTETIDER: Udvalg er først klar med anbefalinger, der skal forbedre effektiviteten i boligretten og den civile retspleje, i slutningen af næste år.
Susie LundMads Bang
Fakta

Udvalget anmodes om så vidt muligt at afslutte sit arbejde senest den 1. september 2013. Udvalget anmodes om i første række at prioritere forslag, som vil kunne afklares på kort sigt, og så vidt muligt de forslag som af udvalget vurderes at have de største effektiviseringspotentialer.


Kilde: Justitsministeriet

Det tager i gennemsnit et år at få en sag afgjort i boligretten. Det kommer til at tage omtrent ligeså længe, før et nyt udvalg under Justitsministeriet er klar med anbefalinger, som skal være med til at nedbringe ventetiderne.

Som Altinget | Bolig tidligere har beskrevet, så er de høje sagsbehandlingstider i boligretten et problem for både lejere og udlejere. De kan nu glæde sig over, at en effektivisering af systemet er kommet et skridt nærmere. 

Justitsministeriet er i disse dage ved at finde medlemmerne i det længe ventede udvalg, som skal se på effektiviseringer af hele den civile retspleje. Udvalget begynder sit arbejde, når ministeriet i den nærmeste fremtid har udpeget medlemmerne.

Dokumentation

Kommissorium for Udvalget for bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene

Stk. 4:

Regeringen har besluttet at nedsætte et udvalg, som skal belyse behovet og mulighederne for at foretage tilpasninger af domstolenes virkemåde, for så vidt angår behandlingen af civile sager i byretterne, landsretterne og Højesteret.

Udvalget forudsættes i den forbindelse at belyse aktivitet og produktivitet i domstolene samt at vurdere effektiviseringspotentialer mv. med det sigte, at sagsbehandlingstiderne i de civile sager nedbringes. I den forbindelse skal udvalget i relevant omfang kortlægge og analysere processer, sags-skridt og arbejdsgange i forbindelse med domstolenes behandling af civile sager.

Udvalget skal på baggrund heraf komme med forslag til initiativer der kan sikre en bedre og mere effektiv og fleksibel behandling af civile sager, herunder bl.a. i forhold til regelgrundlaget (retsplejeloven) samt arbejds-formen, opgavefordelingen mv. ved domstolene.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024