Ekspert: Imponerende få tvangsauktioner
Tyson W. Lyall
RedaktørTirsdag turnerede historien om en voldsom stigning i antallet af tvangsauktioner rundt i en lang række danske medier.Pointen er ikke, at der er et højt antal tvangsauktioner. Tværtimod. I betragtning af prisfaldet er der tale om et lavt niveau. Det er faktisk det overraskende i tallene.
Jens Lunde
Lektor, CBS
Men den egentlige overraskelse er, at tallene i virkeligheden er imponerende lave, lyder vurderingen fra både Realkreditrådet samt Jens Lunde, lektor og ekspert i boligøkonomi ved CBS.
Lavt i historisk kontekst
Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag tallene for tvangsauktioner i februar måned. Her fandt der 477 tvangsauktioner sted, hvilket er en stigning på 69 i forhold til måneden før og lidt over niveauet fra sidste år.
De nye tal får imidlertid ikke Realkreditrådet til at råbe vagt i gevær. Selvom Nordea eksempelvis skriver på sin hjemmeside, at der er tale om en "voldsom stigning", så maner Realkreditrådets direktør Ane Arnth Jensen til besindighed.