Flere bortvist i Kemp & Lauritzen efter it-sag med Bygningsstyrelsen
Landets største teknikentreprenør Kemp & Lauritzen har bortvist fire medarbejdere grundet formodet svindel med indkøb af it-udstyr i Bygningsstyrelsen.
![Sofie Hvemon](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5169-sofie-hvemon-2-48.jpg)
Sofie Hvemon
RedaktionsassistentDirektionen i Kemp & Lauritzen har bortvist fire ud af fem medarbejdere, som siden starten af maj har været suspenderet grundet en sag om indkøb af it-udstyr. I sagen er udstyr under dækbetegnelser blev viderefaktureret til ansatte i Bygningsstyrelsen. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Kromann Reumert og Deloitte har afdækket, at flere af de bortviste ikke har overholdt Kemp & Lauritzens regler om repræsentation, og at ansatte i Bygningsstyrelsen har kunnet handle privat med firmaet på medarbejderlignende vilkår.
Det samlede beløb løber op i cirka 270.000 kroner, hvoraf cirka 186.000 kroner vedrører mobiltelefoner og tablets.