Flere opdelte boliger og klarere regler: Boligministeren er klar til at ændre ejerlejlighedsloven
FORSLAG: Boligministeren har sendt udkast til en ny ejerlejlighedslov i høring, der skal gøre loven klarere. Men al liberalisering er pillet ud, og det er ærgerligt, mener EjendomDanmark.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/185777/57493.jpg)
![Jeppe Maagaard Holm](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5114-jeppe-maagaard-holm-2-48.jpg)
Jeppe Maagaard Holm
JournalistEjerlejlighedsloven fra 1966 står over for en stor modernisering, der skal gøre reglerne klarere og samtidig give flere danskere mulighed for at dele deres ejendom op i flere lejligheder.
Det lægger boligminister Kaare Dybvad (S) op til i et udkast til en ny ejerlejlighedslov, der netop er sendt i høring.
"Moderniseringen gør loven lettere at forstå og anvende i praksis for såvel ejerforeningerne, de enkelte ejere som de professionelle aktører på området. Derudover sikrer vi en mere forudsigelig retstilstand, så unødige konflikter i foreningerne kan hindres," siger Kaare Dybvad i en mail til Altinget.
Disse ændringer indeholder boligministerens udkast til en ny ejerlejlighedslov:
- Modernisering og forenkling af ejerlejlighedsloven, så lovens struktur bliver mere overskuelig, og anvendelsesområdet tydeliggøres
- Ændringer i reglerne om ejernes rettigheder og pligter, herunder indførelse af en generalklausul, der gør det muligt at se bort fra åbenbart urimelige beslutninger, indførelse af en bestemmelse om bod og i særligt grove tilfælde eksklusion, hvor ejeren er til voldsom gene for de øvrige ejere i ejerforeningen
- Opdatering af reglerne om normalvedtægt for ejerforeninger, så der kan udstedes en ny opdateret normalvedtægt
- Ophævelse af opdelingsforbuddet mod opdeling af ældre private udlejningsejendomme med to beboelseslejligheder med erhverv
- Ophævelse af størrelseskravet på 85 kvadratmeter for nyetablerede lejligheder ved opdeling af blandede beboelses- og erhvervsejendomme efter den såkaldte 80/20-regel
- Indførelse af en generel adgang til at opdele en ejendom i sin helhed ved at give mulighed for at udlægge en hel bygning på ejendommen, som ikke kan opdeles, som én ejerlejlighed med flere beboelseslejligheder og opdele de øvrige bygninger i separate ejerlejligheder
- Videreførelse af de nuværende opdelingsforbud vedrørende ældre udlejningsejendomme, ejendomme tilhørende andelsboligforeninger og landbrugsejendomme.
Kilde: Transport- og Boligministeriet