Internt dokument afslører: Regeringen vil bruge penge fra industriens klimaaftale til at betale for grøn trepart

Regeringen vil tage 1,4 milliarder kroner fra industriens grønne skattereform og bruge til at finansiere grøn trepart. Det fremgår af en økonomiskitse fra de grønne trepartsforhandlinger, som Altinget er i besiddelse af. Helt uacceptabelt, lyder det fra industrien.

Regeringen og Folketinget forhandler lige nu om den grønne trepartsaftale, som den selv har kaldt historisk. Det var dog ikke alle de fremmødte borgere ved åbningen af Folketinget tirsdag, der delte regeringens begejstring.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Regeringen vil finansiere grøn trepart med penge fra den politiske aftale, som for to år siden pålagde industrien en CO2-afgift.

Det fremgår af den såkaldte økonomiskitse, som er blevet lagt frem i forhandlingerne med Folketingets partier om den grønne trepartsaftale, og som Altinget er i besiddelse af.

Af økonomiskitsen fremgår det, at en overskydende reserve fra industriens grønne skattereform skal bidrage til den grønne trepartsaftale med 1,4 milliarder kroner frem mod 2030.

Der er tale om en endnu ubrugt reserve, som partierne bag aftalen – S, V, K, R og SF – blev enige om at sætte af til grøn omstilling.

Det er helt uacceptabelt
Morten Høyer
Politisk direktør, Dansk Industri

Udover reserven til grøn omstilling, tager regeringen 112 millioner kroner fra aftalen, som var målrettet en afgiftsfritagelse af biogas.

Og det møder kritik fra Dansk Industri, som er part i den grønne trepartsaftale, hvor også regeringen, landbruget, naturfredningsforeningen, fagbevægelsen og kommunerne deltog.

Morten Høyer, DI’s politiske direktør, er ikke tilfreds med, at aftalen om at indføre en CO2-afgift på industrien nu bliver brugt til at finansiere landbruget.

"Det er helt uacceptabelt at tage midler til afgiftsfritagelse af biogas i 2025 og hele reserven til grøn skattereform for industrien, når den aftale end ikke er færdigimplementeret," lyder det fra Morten Høyer.

"Grunden til, at pengene til biogasafgiftsfritagelse ikke er brugt, er kun, fordi vi nu på tredje år venter på en analyse af området. Det er ikke rimeligt, at regeringens nøl her fører til færre midler."

Læs også

S-toppen lytter, når han taler. Nu advarer Lars Olsen mod partiets "tonedøve" politik i København

"Besynderligt"

Også Danmarks Fiskeriforening er utilfreds med, at penge fra industriens CO2-afgift, som omfatter fiskeriet, nu skal gå til landbruget.

"Jeg ville ønske, at vores CO2-skat blev indført på samme vilkår som landbrugets. Men det gør den ikke. Vi får hurtigere indfasning og intet fradrag, på den måde, landbruget gør. Og det på trods af, at vi ikke kan omstille, inden de klimaneutrale brændstoffer er i produktion, hvilket åbenbart har lange udsigter," siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation.

"Set i det lys, er det da besynderligt, hvis vi ovenikøbet skal være med til at finansiere landbrugets lempeligere vilkår."

Jeg ville ønske, at vores CO2-skat blev indført på samme vilkår som landbrugets
Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation.

Økonomiske ubalancer

I alt kommer den grønne trepartsaftale ifølge økonomiskitsen til at koste i omegnen af 4,3 – 5,6 milliarder kroner årligt frem mod 2030. Finansieringen findes især i den grønne arealfond, EU’s landbrugsmidler, reserver på finansloven og så altså også penge fra aftalen om at pålægge industrien en CO2-afgift.

I økonomiskitsen lægger regeringen også op til, at der formentlig vil mangle penge i 2026 og 2027. For at håndtere disse såkaldte "ubalancer", kan det ifølge regeringen "blive nødvendigt at lempe finanspolitikken i 2026-2027," som der står.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra hverken Konservative, SF eller Radikale til regeringens planer om på den måde at lade industrien være med til delvist at finansiere omstillingen af landbruget via industriens CO2-afgift.

Det er heller ikke lykkedes at få et interview med minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S). I en skriftlig kommentar til Altinget siger han:

"Så længe forhandlingerne pågår, har jeg ikke mulighed for at kommentere i offentligheden."

Læs også