Kickstart kan renovere 10.000 boliger
Nikolaj Rytgaard
Vi har en lang kø af sager, der i virkeligheden er parate eller næsten parate til at blive sat i gang, så det kan have en hurtig beskæftigelseseffekt.
Jesper Nygård
Formand, Landsbyggefonden
Regeringen vil med sin kickstart af dansk økonomi bruge 3,75 mia. kr. i 2012 og 2013 på at renovere almene boliger, og det glæder Jesper Nygård, direktør i landets største boligselskab KAB, bestyrelsesmedlem i Boligselskabernes Landsforening og formand for Landsbyggefonden.
"Ud fra en gennemsnitsbetragtning svarer det til cirka 10.000 boliger. Så det er ganske omfattende, hvad der kan komme ud af det," siger han til Altinget | Bolig og supplerer:
"Vi har en lang kø af sager, der i virkeligheden er parate eller næsten parate til at blive sat i gang, så det kan have en hurtig beskæftigelseseffekt. Det er samfundsøkonomisk overordentligt fornuftigt."