Landinspektører: Vækstforslag kan føre til utal af retssager
TVIST: Politikerne risikerer et boom i retssager om skel og matrikler, hvis man løsner reguleringen af landinspektørerne, advarer brancheforening. K går imod regeringens forslag.
Mads Bang
JournalistKonkurrencen er enormt hård i dag. Vi mener, at man forsøger at sparke en åben dør ind.
Torben Juulsager
Formand, Praktiserende Landinspektørers Forening
Afskaffe ejerskabsrestriktioner for landinspektørselskaber, så matrikulære opgaver også kan udføres af beskikkede landinspektører, hvis de er ansat i andre firmaer end landinspektørselskaber.
I dag er det et krav, at der sidder en uddannet landinspektør for bordenden i de firmaer, der håndterer de følsomme spørgsmål om matrikelgrænser og skel. Det vil regeringen gøre op med i den vækstpakke, som for tiden forhandles i Erhvervs- og Vækstministeriet.
Det har fået landinspektørbranchen til at stejle, for landinspektørerne frygter for uvildigheden, hvis store ingeniørfirmaer også får lov til at lave de såkaldte matrikulære sager.
"Den entydige uvildighed giver os en enorm legitimitet. Den er til for borgernes retssikkerhed," konstaterer Torben Juulsager, formand for Praktiserende Landinspektørers Forening, PLF.