Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Mette Frederiksen skal genopfinde sin fortælling på rekordtid
Folketingsvalget tegner til at blive det mest nervepirrende siden 1998, og socialdemokraterne er fanget i et djævelsk dilemma. Støjberg kan ende med at afgøre valget ved kapre stemmer i farvandet mellem S, V og DF.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentator”Hvad var det lige der skete?”
Man kan ikke fortænke de ledende socialdemokrater i at klø sig i nakken og kigge undrende på en udvikling, hvor det, der lignede den mest sikre valgsejr i 20 år, kort før valget er endt med dødt løb, tenderende til et blåt flertal.
Minksagen har selvfølgelig gjort sit. Minkkommissionens rapport var mere kritisk for regeringen end ventet, og statsminister Mette Frederiksens (S) efterfølgende pressemøde delte vandene. For Mette Frederiksens kritikere bestyrkede det beskyldningerne om magtfuldkommenhed, og det radikale bagland blev så provokeret af pressemødet, at partiets leder Sofie Carsten Nielsen var tvunget til at stille Mette Frederiksen et valgultimatum. Havde hun ikke gjort mindst det, var oprøret i det radikale bagland brudt ud i lys lue.