Norconsult får ny bygge- og anlægsdirektør
Rådgvningsvirksomheden Norconsult har styrket organisationen med en ny direktør for byggeri og anlæg. Han hedder Jacob Ilsøe og er hentet fra Swecos afdeling for bæredygtigt og energirigtigt byggeri.
![Line Jenvall](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4780-line-jenvall-2-48.jpg)
Line Jenvall
RedaktionsassistentNorconsults administrerende direktør, Thomas Bolding Rasmussen, får selskab af en ny mand i det, der nu bliver til et direktør-partnerskab i toppen af den rådgivende virksomhed.
Her har man har nemlig ansat Jacob Ilsøe i en ny stilling som direktør med ansvar for byggeri og anlæg, oplyser Norconsult på sin hjemmeside.
38-årige Jacob Ilsøe er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og kommer fra en stilling som afdelingschef i rådgiveren Swecos division for bæredygtigt og energirigtigt byggeri.
De sidste 10 år har han arbejdet som rådgivende ingeniør og arbejdet med opgaver inden for ledelse, projektledelse og salg.