Ny på tinge: Liv Holm Andersen

INTERVIEW: Med valget i september blev der plads til hele 69 nye folketingsmedlemmer på Christiansborg. En af dem er Radikale Venstres 24-årige boligordfører Liv Holm Andersen. Læs her, hvad hun mener om centrale boligpolitiske emner.
Foto: Privat
Fakta
Liv Holm Andersen (født 1987) er bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet, indskrevet på kandidatuddannelsen i statskundskab samme sted.

Hun har været medlem af Radikale Venstre siden 2007. Hun har været aktiv i Radikal Ungdom, og har blandt andet været organisationens ordfører for integration.

Liv Holm Andersen er valgt til Folketinget for Radikale Venstre i 2011. Hun fik 2.424 personlige stemmer. Hun har fem ordførerskaber: Kommunal-, psykiatri-, integrations og boligordfører, samt ordfører for udsatte børn og unge.


Kilde: Wikipedia
Ved valget i september blev Liv Holm Andersen valgt ind som folketingsmedlem for Radikale Venstre.

Her er den unge studerende blandt andet blevet udpeget som sit partis boligordfører. Læs her, hvad hun mener om en række aktuelle problemstillinger på området:

Ingen af de nuværende folketingsmedlemmer bor i alment boligbyggeri. Det er problematisk og har indflydelse på den førte politik, lyder en del af kritikken. Hvad mener du om dette rationale?

"Faktisk bor jeg selv i alment boligbyggeri, jeg har bare ikke flyttet min folkeregisteraddresse, til København endnu.

Jeg kan godt se problematikken, men jeg er også skeptisk overfor, at fordi man ikke er del af en bestemt gruppe, ikke skulle kunne se nøgternt på de problematikker og finde løsninger. Den tankegang ville skabe store problemer på både uddannelse og erhvervsfronten, så jeg håber ikke, det forholder sig sådan.".

Hvis det står til den nyudnævnte minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), så skal man ikke længere benytte begrebet "ghetto", men i stedet bruge betegnelsen "udsatte boligområder". Hvilken formulering har du tænkt dig at bruge fremadrettet?

"Udsatte boligområder er markant bedre end ghettobegrebet. Der er kommet en stor negativitet omkring ghettoer, som taler dem ned, og gør dem til utrygge, grå og kedelige boligbyggerier.

Det er jo ikke sandheden for mange af de her områder. Det er dog vigtigt, udover at italesætte dem anderledes, også at gå ind med politiske initiativer, der kan løfte områderne.".

Ansvaret for størstedelen af boligpolitikken er nu blevet samlet under ét ministerium. Hvad er din holdning til, at området er blevet flyttet fra Socialministeriet og har fået en selvstændig minister?

"Jeg tror, det er godt, fordi boligområdet er et ret stort område med mange problematikker. Det har jeg fundet ud af, efter jeg selv skulle sætte mig ind i det. Det kræver dog også, at der er et godt samspil mellem Boligministeriet og Socialministeriet, fordi der er mange problematikker, som ligger begge steder".

Der lader til at være bred politisk enighed om, at der er brug for en regelforenkling af lejeloven. Hvilke konkrete forslag har du hertil?

"Det er svært at komme med konkrete bud så tidligt, men der står i regeringsgrundlaget, at lejeloven skal gennemgås. Især i forhold til hvordan man kan beskytte lejere mod urimelige husleje stigninger".

Ghettolisten bygger i dag på tre kriterier om henholdsvis kriminalitet, etnicitet og uddannelse/tilknytning til arbejdsmarkedet. Mener du, at de tre eksisterende kriterier er fyldestgørende for en sådan opgørelse?

"Nej, jeg mener, at etnicitet er misvisende. Når etnicitet er med, så siger man indirekte, at etnicitet er et socialt problem. Det er ikke rigtigt. Jeg mener sociale problemer opstår ved fattigdom og stor ledighed".

Er du modstander eller tilhænger af, at staten er med til at finansiere videoovervågning i udsatte boligområder?

"Videoovervågning er en svær problematik. Der er områder hvor man har prøvet det, men uden nogen nævneværdig effekt. Jeg vil hellere bruge pengene på sociale indsatser som hotspots eller socialrådgivere på skolerne. Videoovervågning er for dyrt i forhold til effekten, så jeg vil godt se nogle gode resultater, før jeg vil støtte op om det".

S-SF har tidligere foreslået at give kommunerne mulighed for at stille krav til private bygherrer om blandede ejerformer, så en vis andel af nye boliger i et områder eksempelvis skal være almene. Hvad mener du om den idé?

"Det er som udgangspunkt en god ide og bør ligge i helhedsplanerne for de udsatte boligområder. Det tror jeg kan være med til at løfte et område og gøre det mere attraktivt. Men det er ikke nok i sig selv. Man får ikke højtuddannede til at flytte til Gellerup parken, bare fordi de kan få en ejerlejlighed. Det gør man, hvis der ligger et andet godt tilbud i nærheden som f.eks. en profilskole, eller at der er velfungerende idrætsaktiviteter".

Før valget lovede begge fløje boligpakker. Det bliver imidlertid umiddelbart ikke til noget. Hvordan har du det med det?

"Det er vi glade for i Det Radikale Venstre. Boligpakken var ikke radikal politik, hverken før eller efter valget. Boligpakken er ikke med i regeringsgrundlaget, fordi tre partier er blevet enige om, at der er bedre måder at styrke boligmarkedet på".

Hvad er din allervigtigste mærkesag på dette politikområde?

"Jeg sidder også med integrationsområdet og udsatte børn og unge. Så min mærkesag er helhedstanken om at løfte de udsatte boligområder. Vi har en kæmpe udfordring i forhold til at bygge nogle flere og billigere ungdoms- og ældreboliger".

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra By og Bolig

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024