Panel tager hul på debatten om boligaftalen
DEBAT: Dette efterår skal der laves en ny boligaftale på det almene område. Vi har inviteret en række eksperter til at give deres besyv om den kommende boligaftale. Se debattørerne her.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/134903/13012.jpg)
![Nikolaj L. Simonsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4724-nikolaj-l-simonsen-2-48.jpg)
Nikolaj L. Simonsen
RedaktionsassistentI efteråret skal regeringen forhandle en ny boligaftale på det almene område. Hele den almene sektor er i spil, og der skal forhandles om alt fra boligsocialt arbejde, til renoveringsrammen i Landsbyggefonden og finansiering.
I vækstplanen nåede regeringen til enighed med Venstre om, at der skal gøres en indsats i de yderområder, hvor der i dag står tomme almene boliger. Desuden står tryghed i de udsatte områder højt på boligminister Carsten Hansens (S) prioritetsliste.
Altinget : by&bolig har bedt en række eksperter på boligområdet diskutere boligaftalens vigtigste opgaver.
Marie Stærke, bestyrelsesformand Center for Boligsocial Udvikling, CFBU. Marie Stærke er tidligere borgmester i Køge Kommune, hvor hun var valgt for Socialdemokraterne. CFBU arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder.
Carsten Kissmeyer, medlem af KL's teknik- og miljøudvalg. Carsten Kissmeyer er, foruden sit virke i KL, borgmester i Ikast-Brande Kommune hvor han er valgt ind for Venstre. Venstre i Ikast-Brande har valgt at indstille borgmesteren til Folketinget.