Regeringen dropper at tage byggesagerne fra kommunerne
Jørgen Skadhede
JournalistMed en ny konkurrencepakke har regeringen droppet truslerne om at privatisere kommunernes byggesagsbehandling.Vi glæder os over, at fornuften har sejret. En privatisering ville medføre, at det lokale erhvervsliv skulle henvende sig flere forskellige steder for at få behandlet en byggesag.
Torben Nøhr
Formand for Kommunalteknisk Chefforening
I stedet har regeringen aftalt med de øvrige borgerlige partier, at kommunernes byggesagsbehandling skal effektiviseres og ensartes.
"For at sikre en mere ensartet gebyrstruktur på tværs af landet indføres der regler om, at gebyrer som udgangspunkt skal fastsættes efter tidsforbrug ved byggesagsbehandlingen. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af KL og relevante erhvervsorganisationer, som skal se nærmere på gebyrfastsættelsen, herunder spørgsmålet om hvorvidt der skal fastsættes en maksimumsgrænse for gebyrstørrelsen," står der i den konkurrencepakke, som regeringen netop har aftalt med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Kommunerne får altså lov til at beholde byggesagerne, selvom økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) sidste år truede med at privatisere byggesagsbehandlingen, sådan som Dansk Byggeri har foreslået flere gange.
Effektivisering af byggesagsbehandlingen. Der indledes forhandlinger med KL med henblik på at indgå aftale om, at den kommunale byggesagsbehandling skal effektiviseres. For at sikre en mere ensartet gebyrstruktur på tværs af landet indføres der regler om, at gebyrer som udgangspunkt skal fastsættes efter tidsforbrug ved byggesagsbehandlingen. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af KL og relevante erhvervsorganisationer, som skal se nærmere på gebyrfastsættelsen, herunder spørgsmålet om hvorvidt der skal fastsættes en maksimumsgrænse for gebyrstørrelsen. Endvidere indføres gensidig godkendelse af teknisk byggetilladelse, således at en teknisk tilladelse udstedt i én kommune også er gældende i øvrige kommuner. Derudover søges gennemført et pilotprojekt om udvikling af et digitalt byggesagsbehandlingssystem.