Regeringstoppen inviterer til uddannelsespolitisk topmøde

En række aktører har tirsdag modtaget invitationer til et uddannelsespolitisk topmøde i ugen op til efterårsferien, erfarer Altinget. Invitationerne kommer fra statsministeren og fem andre ministre.

Uddannelse er højt på dagsordenen i regeringen, og nu inviterer hele seks topministre til topmøde om uddannelse.
Uddannelse er højt på dagsordenen i regeringen, og nu inviterer hele seks topministre til topmøde om uddannelse.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Hvis man stadig var i tvivl om, at uddannelse er efterårets hedeste politiske emne og en høj prioritet for SVM-regeringen, manes den sidste usikkerhed nu i jorden. 

Tirsdag har en lang række organisationer og aktører med interesse i uddannelsespolitik nemlig modtaget en invitation til et arrangement ud over det sædvanlige.

I ugen op til efterårsferien afholder regeringen "uddannelsespolitisk topmøde" i Odense, fremgår det af indbydelsen, som Altinget har set.

Læs også

Den er afsendt af Statsministeriet og underskrevet af hele seks ministre: statsminister Mette Frederiksen (S), vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), økonomiminister Stephanie Lose (V), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Af invitationen fremgår det, at deltagerne sammen skal drøfte, hvordan man "skaber et uddannelseslandskab, der er forberedt på fremtiden".

Topmødet, der finder sted 9. og 10. oktober, er med overnatning og fælles middag for deltagerne, men der foreligger endnu ikke noget program.

Altinget arbejder på at få flere oplysninger.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Christina Egelund

Uddannelses- og forskningsminister (M), fhv. MF og gruppeformand (LA) 2015-19
studier i moderne litteratur (Sorbonne, Paris 2000-03)

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024