Sjællandsk nødråb om boligrenoveringer
Mads Bang
JournalistRegeringen bør fremrykke endnu flere milliarder til renovering i den almene sektor for at sikre, at der er aktivitet i byggebranchen på Sjælland.Vi mener, at der er et akut behov for en fremrykning.
Bo Jørgensen
Direktør, Boligselskabet Sjælland
Sådan lyder opfordringen fra Bo Jørgensen, direktør i Boligselskabet Sjælland.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bebudede på årets første dag, at regeringen i løbet af foråret vil lancere en ny vækstplan. Planen lader vente på sig, og nu efterlyser Boligselskabet Sjællands direktør altså endnu en fremrykning af Landsbyggefondens renoveringsmidler.
Baggrunden er ifølge Bo Jørgensen, at den seneste prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at mens Danmark er på vej ud af krisen, så er der stadig problemer på Sjælland.