Støjberg blåstempler parcelhuse til flygtninge
FLYGTNINGEBOLIG: Boligministeren har i et svar til Dansk Folkeparti sagt god for, at flere kommuner er begyndt at købe parcelhuse til flygtningeboliger.
Mads Bang
JournalistJeg har tiltro til, at den enkelte kommune håndterer denne opgave bedst muligt inden for de muligheder, de lokale forhold giver.
Inger Støjberg (V)
Integrations- og boligminister
Flere kommuner er begyndt at tage utraditionelle metoder i brug for at skaffe permanente boliger til flygtninge. Blandt andet har Kolding Kommune og Roskilde Kommune været på udkig efter parcelhuse, som kan bruges til flygtningeboliger.
En praksis, som mødte kritik fra Dansk Folkeparti. Nu blåstempler integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) parcelhusløsningen til flygtninge.
Dansk Folkepartis Karina Adsbøl har stillet et §20-spørgsmål til ministeren, om hun finder det ”rimeligt”, at kommunerne opkøber parcelhuse til at huse flygtninge.