Tinglysningskaos kan ende i gigantsag mod staten
Jørgen Skadhede
JournalistDigital tinglysning blev efter flere forsinkelser indført 8. september 2009.
Problemerne hobede sig hurtigt op med sager, der alligevel skulle klares manuelt.
63.000 tinglysningsskøder er siden blevet ophobet uden at blive behandlet.
Flere borgere og virksomheder har ventet i månedsvis på, at få tinglyst en ejendomshandel.
Det har kostet køberne dyrt i form af højere renter til mellemfinansiering gennem et banklån, fordi realkreditlånet ikke kan træde i kraft, før tinglysninigen er faldet på plads.
For den enkelte huskøber kan de forhøjede renteudgifter løbe op i mange tusinde kroner.
Men de milliardtab, som boligejere, almene lejere og virksomheder har lidt som følge af lange ventetider på at få tinglyst deres handel, får nu Danske Boligadvokater til at undersøge muligheden for et gruppesøgsmål mod staten.
"Bestyrelsen for Danske Boligadvokater har besluttet at indlede en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der er grundlag for at indlede et gruppesøgsmål for at få konstateret, om der er et erstatningsgrundlag i forbindelse med overgangen og indførslen af den digitale tinglysning," siger formand for Danske Boligadvokater, Henrik Høpner til dagbladet Børsen.
Siden den digitale tinglysning blev indført 8. september sidste år, er ventetiderne på sager udtaget til manuel behandling vokset med raketfart. Det samme er bunkerne med ubehandlede sager, der sidste uge blev opgjort til 63.000 sager.