Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Peter Hummelgaard

Hvilke betingelser skal der opfyldes for at kunne slette en servitut på et skøde?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Retsudvalget, Spørgsmål 520

Vil ministeren redegøre for, hvilke betingelser der skal opfyldes for at kunne slette en servitut på et skøde?

Svar fra fredag den 2. februar 2024

Tinglysning betyder, at der sker registrering af en rettighed i et offentligt register. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom sker i tingbogen, hvor hver faste ejendom har sit eget blad (ejendomsblad), som rettighederne bliver registreret på. Der kan tinglyses ejendomsrettigheder (skøde), panterettigheder (til sikring af lån), brugsrettigheder (leje) og servitutrettigheder (begrænset rådighedsret og lignende). I Danmark er tinglysningen digital og varetages af Tinglysningsretten for hele landet.

En servitut er en ret til at råde over en fast ejendom i begrænset omfang eller til at kræve en given tilstand på ejendommen opretholdt. Et eksempel på en servitut er en ret til at færdes over en andens grund. En servitut kan blive pålagt en ejendom på privatretligt grundlag (aftale med ejendommens ejer) ller på offentligretligt grundlag (lovgivning).

For at kunne tinglyses skal servitutdokumenter angive bl.a. den eller de påtaleberettigede (dvs. den som servitutten giver en rettighed), jf. tinglysningslovens § 10, stk. 5.

Det er den part, som ønsker at sikre sin ret (f.eks. en servitut), der har ansvaret for, at betingelserne herfor er opfyldt ved anmeldelsen til tinglysning. Tinglysningsretten undersøger herefter, om der efter tingbogen er noget til hinder for tinglysning, jf. tinglysningslovens § 15, stk. 1.

En servitut bliver normalt aflyst, dvs. slettet, af den påtaleberettigede. Efter tinglysningslovens § 20, stk. 1 og 2, sletter Tinglysningsretten endvidere rettigheder, der åbenbart er ophørt, eller – efter en nærmere procedure – som må antages at have mistet deres betydning m.v. Derudover skal Tinglysningsretten efter tinglysningslovens § 20, stk. 3, straks rette fejl i tingbogen, hvis den bliver opmærksom på sådanne. Dette indebærer bl.a., at servitutter, der er tinglyst ved fejl, kan slettes. Sletning kan også ske efter opnåelse af en særlig dom (mortifikationsdom), jf. retsplejelovens § 477, j lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter m.m.

Side 2/3 Visse servitutter kan efter planloven i øvrigt bortfalde, hvis de er i strid med en lokalplan. Hvis en servitut måtte blive slettet ved en fejl, eller hvis den ved forsømmelse ikke er blevet indført i tingbogen, følger det af tinglysningslovens § 34, stk. 1, 1. pkt., og § 20, stk. 3, at Tinglysningsretten skal rette op herpå.

Ejeren af en fast ejendom bliver normalt kun informeret om tinglysningsmæssige dispositioner, når ejendommen ønskes pålagt en byrde. Sletning af en servitut er en byrdelettelse, som ejeren ikke skal samtykke til, og ejeren bliver ikke underrettet særskilt herom af Tinglysningsretten.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024