25. maj 2021 kl. 08.00Ministersvar
Katarina Ammitzbøll svarer Dan Jørgensen
Katarina Ammitzbøll (K) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om Energistyrelsens beregninger med dertilhørende forudsætninger om, at omkostningerne forbundet med forslaget vil være 15 mia. kr
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 239, Spørgsmål 1
Vil ministeren oversende Energistyrelsens beregninger med dertilhørende forudsætninger om, at omkostningerne forbundet med forslaget vil være 15 mia. kr.?
Svar fra tirsdag den 25. maj 2021
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
Beregninger af omkostningerne forbundet med forslaget er baseret på en antagelse om, at kommuner og regioner investerer på en måde, hvor omkostninger til yderligere investeringer ved energirenoveringer balancerer med investeringens afkast i form af de forventede energibesparelser. Investeringsbehovet ved 3 pct.-kravet svarer derfor til et skøn for de fremtidige energibesparelser. Der er taget udgangspunkt i energimærkningen af de offentlige bygninger og antaget, at det er de mindst energieffektive bygninger, der renoveres.
Forudsætninger og datagrundlag Det bemærkes, at der er tale om væsentlige skøn og usikkerheder ved de nedenfor oplyste beregningsforudsætninger, hvorfor der tages forbehold herfor.
Energiforbrug Kommuner og regioner er i modsætning til statens institutioner ikke forpligtede til at indberette årligt energiforbrug, hvorfor det har været nødvendigt at skønne 2 (heraf 0,31 GJ/m 2 og 5,2 mio. m 2 .
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Side 1/3 Energimærkning Fordelingen af energimærkninger i den kommunale og regionale bygningsmasse er trukket fra Energistyrelsens energimærkningsdatabase den 26. januar 2021. Der er dog usikkerheder i fordelingen, dels fordi nogle energimærker er udløbne, og dels fordi nogle bygninger allerede er blevet energirenoveret, men hvor energimærkningen ikke er opdateret.
For energibesparelsen ved renovering fra energimærke D-G op til B beregnes reduktionen ved at anvende det gennemsnitlige energiforbrug for hvert trin.
Tabel 1 – Energimærkningens skalatrin og grænseværdier for energiforbrug.
Skalatrin B C D E F G Grænseværdi i kWh/m2 år 265 + 6500/A For G-mærkede bygninger anvendes en nedre grænse på 315 kWh/m 2 /år, og reduktionen bliver derfor beregnet ved brug af gennemsnit af 315 og 265 kWh/m 2 /år. 315 er en skønnet værdi, som svarer til intervallet mellem de andre trin. Ved brug af disse forudsætninger skønnes en samlet energibesparelse på 4 PJ for kommunale og regionale bygninger.
Investeringsbehov Fordelingen af energiforbrug til opvarmning af naturgas og fjernvarme samt elektricitet anvendes til beregningen. Andelen af andre opvarmningskilder af mindre størrelse indgår dermed ikke. Fordelingen af energibesparelsen på 4 PJ bliver derfor: 1,42 PJ el, 1,72 PJ fjernvarme og 0,86 PJ naturgas.
Energibesparelsens omkostninger for de tre energikilder beregnes ved at gange den årlige energibesparelse set over en periode på 20 år med energikildens 2021 pris ekskl. moms (417 kr./GJ for el, 160 kr./GJ for naturgas og 153 kr./GJ for fjernvarme). På baggrund af disse forudsætninger skønnes energibesparelsens omkostninger til at være på omkring 1 mia. kr. Herefter beregnes nutidsværdien af de summerede besparelser. Nutidsværdien angiver det samlede investeringsbehov for at opnå de nødvendige energibesparelsers omkostninger og skønnes at være 15 mia. kr. over perioden 2021-2030.
Side 2/3 Usikkerheder Beregningerne er behæftet med stor usikkerhed. Det skyldes, at både datagrundlaget og metoden for beregningerne, som redegjort for i indeværende svar, er baseret på grove skøn.
Beregninger af omkostningerne forbundet med forslaget er baseret på en antagelse om, at kommuner og regioner investerer på en måde, hvor omkostninger til yderligere investeringer ved energirenoveringer balancerer med investeringens afkast i form af de forventede energibesparelser. Investeringsbehovet ved 3 pct.-kravet svarer derfor til et skøn for de fremtidige energibesparelser. Der er taget udgangspunkt i energimærkningen af de offentlige bygninger og antaget, at det er de mindst energieffektive bygninger, der renoveres.
Forudsætninger og datagrundlag Det bemærkes, at der er tale om væsentlige skøn og usikkerheder ved de nedenfor oplyste beregningsforudsætninger, hvorfor der tages forbehold herfor.
Energiforbrug Kommuner og regioner er i modsætning til statens institutioner ikke forpligtede til at indberette årligt energiforbrug, hvorfor det har været nødvendigt at skønne 2 (heraf 0,31 GJ/m 2 og 5,2 mio. m 2 .
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Side 1/3 Energimærkning Fordelingen af energimærkninger i den kommunale og regionale bygningsmasse er trukket fra Energistyrelsens energimærkningsdatabase den 26. januar 2021. Der er dog usikkerheder i fordelingen, dels fordi nogle energimærker er udløbne, og dels fordi nogle bygninger allerede er blevet energirenoveret, men hvor energimærkningen ikke er opdateret.
For energibesparelsen ved renovering fra energimærke D-G op til B beregnes reduktionen ved at anvende det gennemsnitlige energiforbrug for hvert trin.
Tabel 1 – Energimærkningens skalatrin og grænseværdier for energiforbrug.
Skalatrin B C D E F G Grænseværdi i kWh/m2 år 265 + 6500/A For G-mærkede bygninger anvendes en nedre grænse på 315 kWh/m 2 /år, og reduktionen bliver derfor beregnet ved brug af gennemsnit af 315 og 265 kWh/m 2 /år. 315 er en skønnet værdi, som svarer til intervallet mellem de andre trin. Ved brug af disse forudsætninger skønnes en samlet energibesparelse på 4 PJ for kommunale og regionale bygninger.
Investeringsbehov Fordelingen af energiforbrug til opvarmning af naturgas og fjernvarme samt elektricitet anvendes til beregningen. Andelen af andre opvarmningskilder af mindre størrelse indgår dermed ikke. Fordelingen af energibesparelsen på 4 PJ bliver derfor: 1,42 PJ el, 1,72 PJ fjernvarme og 0,86 PJ naturgas.
Energibesparelsens omkostninger for de tre energikilder beregnes ved at gange den årlige energibesparelse set over en periode på 20 år med energikildens 2021 pris ekskl. moms (417 kr./GJ for el, 160 kr./GJ for naturgas og 153 kr./GJ for fjernvarme). På baggrund af disse forudsætninger skønnes energibesparelsens omkostninger til at være på omkring 1 mia. kr. Herefter beregnes nutidsværdien af de summerede besparelser. Nutidsværdien angiver det samlede investeringsbehov for at opnå de nødvendige energibesparelsers omkostninger og skønnes at være 15 mia. kr. over perioden 2021-2030.
Side 2/3 Usikkerheder Beregningerne er behæftet med stor usikkerhed. Det skyldes, at både datagrundlaget og metoden for beregningerne, som redegjort for i indeværende svar, er baseret på grove skøn.
