25. maj 2021 kl. 08.00Ministersvar
Heidi Bank svarer Dan Jørgensen
Heidi Bank (V) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om et notat, hvori der redegøres for de politiske aftaler og afsatte puljer målrettet energirenoveringer på tværs af sektorer, som er indgået og afsat under den nuværende regering
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 239, Spørgsmål 7
Vil ministeren oversende et notat, hvori der redegøres for de politiske aftaler og afsatte puljer målrettet energirenoveringer på tværs af sektorer, som er indgået og afsat under den nuværende regering, og endvidere oplyse status for udmøntning heraf?
Svar fra tirsdag den 25. maj 2021
Regeringen har sammen med en bred kreds af Folketingets partier vedtaget en række vigtige klimaaftaler i 2020. I disse aftaler rummes både puljemidler og øvrige indsatser, der bidrager til at styrke energieffektiviseringer. Det er i min optik vigtigt at se på en bred vifte af virkemidler, når man skal indfri så ambitiøse klimamål som de danske, og jeg har derfor også anført en række andre relevante tiltag, som også understøtter energirenoveringer på tværs af sektorer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør løbende status for de tiltag, der vedtages i de politiske aftaler, herunder i Energipolitisk redegørelse. Desuden oversendes evalueringer til forligskredsen som en del af afrapporteringen om afløb af diverse puljer. Slutteligt kan jeg henvise til den langsigtede renoveringsstrategi, der ligeledes opsummerer diverse politiske aftaler og indsatser.
Puljer og tilskudsordninger:
Tilskudspulje til kommuner og regioner På finansloven for 2021 er der afsat en tilskudspulje på 150 mio. kr. i 2021 og 145 mio. kr. i 2022 målrettet energiforbedringer og digitale løsninger mv. i kommunale og regionale bygninger. Det følger af principperne for udmøntning af tilskudsordningen, at tilskud ydes med afsæt i en model, der skal fremme flest mulige energibesparelser pr. tilskudskrone. Der forventes at være én ansøgningsrunde i 2021 og to ansøgningsrunder i 2022.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Side 1/4 Bygningspuljen Bygningspuljen stammer fra Energiaftalen 2018, hvor der blev afsat 200 mio. kr. årligt fra 2021-2024. Med klimaaftale for energi og industri mv. 2020 er der afsat yderligere midler. Alene i 2020 modtog Energistyrelsen mere end 18.000 ansøgninger til puljen. Med den store interesse for puljen blev der derfor på finansloven for 2021 også afsat ekstra midler til Bygningspuljen, så der i 2021 uddeles mindst 675 mio. kr. Der er i alt nu afsat mere end 2,5 mia. kr. via bygningspuljen i perioden 2020-2026.
Erhvervspuljen Der er med Energiaftalen fra 2018, Klimaaftalen for energi og industri mv. fra juni 2020 samt Grøn skattereform fra december 2020 afsat en samlet tilskudspulje på i alt ca. 3,9 mia. kr. i perioden 2020 til 2029 (inkl. administration og afledt afgiftstab). Med Energiaftalen blev der afsat 1.200 mio. kr. i perioden 20212024, med Klimaaftalen blev der afsat ca. 2.400 mio. kr. i perioden 2020-2029 og med aftalen om grøn skattereform blev der tilført yderligere 315 mio. i årene 2022-2025. Formålet med Erhvervspuljen er at sikre effektivisering og omstilling af virksomheders energiforbrug med henblik på energibesparelser og reduktioner i CO2-udledningen.
Skrotningsordningen Høje initialomkostninger er en barriere for udbredelsen af varmepumper. For at imødegå dette, gives der i Danmark tilskud gennem Skrotningsordningen til, at borgere med olie- og gasfyr kan få en varmepumpe på abonnement. Tilskuddet på op til 25.000 kr. pr. varmepumpe gives til energitjenesteleverandøren. Skrotningsordningen stammer fra Energiaftalen 2018. Med KEI20 blev puljen forhøjet og forlænget, og med FL21 blev puljen yderligere forhøjet. Der er afsat puljemidler på i alt ca. 245 mio. kr. i perioden 2020-2026, heraf 35 mio. kr. i 2020 og 40 mio. kr. årligt i 2021-2024.
I 2020 blev der udmøntet puljemidler for 2,8 mio. kr. ud af de 35 mio. kr., der var afsat. I 2021 ses en øget interesse for puljen.
Fjernvarmepuljen Fjernvarmepuljen stammer fra klimaaftale for energi og industri mv. af d. 22. juni 2020. Puljen har til formål at bidrage til at nedsætte C 2 -udledningen fra olie- og gasfyr i den individuelle varmeforsyning.
Puljen giver tilskud til fjernvarmevirksomheders konverteringsprojekter, hvor energieffektive fjernvarmenet udrulles i nye fjernvarmeområder, og hvor individuelle olie- og gasfyr konverteres til fjernvarme. Tilskuddet er et fast beløb på op til 20.000 kr. per konverteret olie- og gasfyr for det antal, som udgør minimumstilslutningen.
Side 2/4 Afkoblingsordningen Afkoblingsordningen stammer fra klimaaftale for energi og industri mv. af d. 22.
juni 2020 og skal finansiere private husholdningers afkobling fra gassystemet.
Afkoblingsgebyret dækker bl.a. omkostningerne for opgravning, afbrydelse af stikledning fra gadeledning, afskæring/plombering af opføringsrør, fjernelse af måler, regulator og gasselskab samt efterfølgende reetablering. Gebyret er for øjeblikket fastsat til omkring 8.000 kr. pr. afkobling.
Øvrige virkemidler, der understøtter energirenoveringer Ud over de præsenterede puljemidler er der også afsat midler til informationsindsats og digitalisering, som skal understøtte energieffektivisering af bygningsmassen. Der kan i forlængelse heraf nævnes følgende virkemidler:
Kortlægning af olie- og gasfyr Det er med Klimaaftalen for Energi og Industri mv. af 2020 besluttet, at der i 2021-2022 skal udarbejdes en kortlægning af alle olie- og gasfyr i kommunale og regionale bygninger. Kortlægningen udarbejdes med henblik på dialog med kommuner og regioner om en frivillig udfasning af olie- og gasfyr.
Grøn Boligaftale D. 19. maj 2020 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en aftale om at afsætte 30,2 mia. kr. til grøn renovering af boliger i den almene sektor i perioden 2021-2026 via den såkaldte Grøn Boligaftale. Heraf blev 12 mia. kr. fremrykket til 2020, og der er i 2021 afsat 6,4 mia. kr. i 2021 til afvikling af hele ventelisten i Landsbyggefonden.
Anlægsloftet Regeringen har suspenderet anlægsloftet i 2020 og hævet anlægsloftet i 2021, som giver kommunerne og regionerne gode muligheder for at gennemføre energiforbedringer.
Målrettet informations- og dataindsats Med Energiaftalen fra 2018 er der afsat 19 mio. kr. i 2018, 33 mio. kr. i 2019, 34 mio. kr. i 2020 samt 44 mio. kr. årligt i 2021-2024 til en målrettet informationsog dataindsats. Med klimaaftale for energi og industri mv. af 2020 er der afsat 17,8 mio. kr. i 2021, 10,5 mio. kr. i 2022, 7,5 mio. kr. i 2023, 6,6 mio. kr. i 2024 samt 1,9 mio. kr. årligt i 2025-2030 til at sikre en digital understøttelse af energirenoveringsindsatsen. Indsatsen omfatter blandt andet adfærdskommunikation, der understøtter energirigtig adfærd bredt i samfundet samt konvertering af olieog gasfyr i private husstande. Desuden udvikles et nyt website SparEnergi.dk, der både teknisk og i design, indhold og funktionalitet effektivt kan understøtte den grønne omstilling.
Som en del af denne udmøntning er der bl.a. i 2021 igangsat et arbejde med at undersøge, hvorvidt forbrugsdata for el- og varme kan udstilles og kombineres Side 3/4 med bygnings- og vejrdata mhp. at reducere transaktionsomkostninger forbundet med energirenovering og fremme af energieffektivisering og fleksibelt forbrug, via den såkaldte Bygningshub.
Herudover skal udmøntningen af aftalen bygge videre på eksisterende virkemidler til fremme af energirenovering. Det omhandler videreudvikling af energimærkningsordningen, med fokus på en databaseret tilgang og en udvidelse til også at have fokus på indeklima, samt BedreBolig-ordningen, der har til formål at gøre det nemmere for bygningsejere at renovere på en energirigtig måde, med fokus på også at understøtte den finansielle sektors og kommunernes rolle som initiator over for bygningsejerne.
Energieffektivisering i statens institutioner Siden 2006 har der været fokus på at effektivisere energiforbruget i ministerier med tilhørende institutioner. Under den senest gennemførte energispareindsats i staten har der i henhold til energispareforpligtelser i EU-regulering for perioden 2014-2020 været krav om at opnå energibesparelser på mindst 34.399 MWh i bygninger, der ejes og benyttes af den statslige forvaltning. Overlappende med denne spareforpligtelse har alle ministerier desuden i henhold til en nationalt fastsat ambition været forpligtet til at reducere sit energiforbrug med 14 pct. i 2020 ift. 2006. Energistyrelsen skal en gang årligt forelægge en opgørelse over energiforbruget i staten for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Seneste opgørelse for året 2019 findes her:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/kef/bilag/103/2298932.pdf Med Klimaaftalen om Energi og Industri mv. 2020 aftalte forligspartierne, at en ny energispareindsats for staten skal iværksættes for perioden 2021-2030. I aftalen fremgår det, at staten i henhold til energispareforpligtelsen i EU-regulering skal reducere sit energiforbrug med 42.480 MWh i bygninger, som er ejet og benyttet af den statslige forvaltning. Endvidere skal alle ministerier i henhold til en nationalt fastsat ambition opnå yderligere energibesparelser på 10 pct. i samme periode. Udover at opnå energibesparelser, skal vandforbruget også begrænses i alle statens bygninger. De to energisparemål fremgår af cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Cirkulæret implementerer bl.a. krav i Energieffektivitetsdirektivets artikel 5, samt udmønter en national målsætning om, at staten skal gå forrest mht. at reducere energiforbruget i bygninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør løbende status for de tiltag, der vedtages i de politiske aftaler, herunder i Energipolitisk redegørelse. Desuden oversendes evalueringer til forligskredsen som en del af afrapporteringen om afløb af diverse puljer. Slutteligt kan jeg henvise til den langsigtede renoveringsstrategi, der ligeledes opsummerer diverse politiske aftaler og indsatser.
Puljer og tilskudsordninger:
Tilskudspulje til kommuner og regioner På finansloven for 2021 er der afsat en tilskudspulje på 150 mio. kr. i 2021 og 145 mio. kr. i 2022 målrettet energiforbedringer og digitale løsninger mv. i kommunale og regionale bygninger. Det følger af principperne for udmøntning af tilskudsordningen, at tilskud ydes med afsæt i en model, der skal fremme flest mulige energibesparelser pr. tilskudskrone. Der forventes at være én ansøgningsrunde i 2021 og to ansøgningsrunder i 2022.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Side 1/4 Bygningspuljen Bygningspuljen stammer fra Energiaftalen 2018, hvor der blev afsat 200 mio. kr. årligt fra 2021-2024. Med klimaaftale for energi og industri mv. 2020 er der afsat yderligere midler. Alene i 2020 modtog Energistyrelsen mere end 18.000 ansøgninger til puljen. Med den store interesse for puljen blev der derfor på finansloven for 2021 også afsat ekstra midler til Bygningspuljen, så der i 2021 uddeles mindst 675 mio. kr. Der er i alt nu afsat mere end 2,5 mia. kr. via bygningspuljen i perioden 2020-2026.
Erhvervspuljen Der er med Energiaftalen fra 2018, Klimaaftalen for energi og industri mv. fra juni 2020 samt Grøn skattereform fra december 2020 afsat en samlet tilskudspulje på i alt ca. 3,9 mia. kr. i perioden 2020 til 2029 (inkl. administration og afledt afgiftstab). Med Energiaftalen blev der afsat 1.200 mio. kr. i perioden 20212024, med Klimaaftalen blev der afsat ca. 2.400 mio. kr. i perioden 2020-2029 og med aftalen om grøn skattereform blev der tilført yderligere 315 mio. i årene 2022-2025. Formålet med Erhvervspuljen er at sikre effektivisering og omstilling af virksomheders energiforbrug med henblik på energibesparelser og reduktioner i CO2-udledningen.
Skrotningsordningen Høje initialomkostninger er en barriere for udbredelsen af varmepumper. For at imødegå dette, gives der i Danmark tilskud gennem Skrotningsordningen til, at borgere med olie- og gasfyr kan få en varmepumpe på abonnement. Tilskuddet på op til 25.000 kr. pr. varmepumpe gives til energitjenesteleverandøren. Skrotningsordningen stammer fra Energiaftalen 2018. Med KEI20 blev puljen forhøjet og forlænget, og med FL21 blev puljen yderligere forhøjet. Der er afsat puljemidler på i alt ca. 245 mio. kr. i perioden 2020-2026, heraf 35 mio. kr. i 2020 og 40 mio. kr. årligt i 2021-2024.
I 2020 blev der udmøntet puljemidler for 2,8 mio. kr. ud af de 35 mio. kr., der var afsat. I 2021 ses en øget interesse for puljen.
Fjernvarmepuljen Fjernvarmepuljen stammer fra klimaaftale for energi og industri mv. af d. 22. juni 2020. Puljen har til formål at bidrage til at nedsætte C 2 -udledningen fra olie- og gasfyr i den individuelle varmeforsyning.
Puljen giver tilskud til fjernvarmevirksomheders konverteringsprojekter, hvor energieffektive fjernvarmenet udrulles i nye fjernvarmeområder, og hvor individuelle olie- og gasfyr konverteres til fjernvarme. Tilskuddet er et fast beløb på op til 20.000 kr. per konverteret olie- og gasfyr for det antal, som udgør minimumstilslutningen.
Side 2/4 Afkoblingsordningen Afkoblingsordningen stammer fra klimaaftale for energi og industri mv. af d. 22.
juni 2020 og skal finansiere private husholdningers afkobling fra gassystemet.
Afkoblingsgebyret dækker bl.a. omkostningerne for opgravning, afbrydelse af stikledning fra gadeledning, afskæring/plombering af opføringsrør, fjernelse af måler, regulator og gasselskab samt efterfølgende reetablering. Gebyret er for øjeblikket fastsat til omkring 8.000 kr. pr. afkobling.
Øvrige virkemidler, der understøtter energirenoveringer Ud over de præsenterede puljemidler er der også afsat midler til informationsindsats og digitalisering, som skal understøtte energieffektivisering af bygningsmassen. Der kan i forlængelse heraf nævnes følgende virkemidler:
Kortlægning af olie- og gasfyr Det er med Klimaaftalen for Energi og Industri mv. af 2020 besluttet, at der i 2021-2022 skal udarbejdes en kortlægning af alle olie- og gasfyr i kommunale og regionale bygninger. Kortlægningen udarbejdes med henblik på dialog med kommuner og regioner om en frivillig udfasning af olie- og gasfyr.
Grøn Boligaftale D. 19. maj 2020 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en aftale om at afsætte 30,2 mia. kr. til grøn renovering af boliger i den almene sektor i perioden 2021-2026 via den såkaldte Grøn Boligaftale. Heraf blev 12 mia. kr. fremrykket til 2020, og der er i 2021 afsat 6,4 mia. kr. i 2021 til afvikling af hele ventelisten i Landsbyggefonden.
Anlægsloftet Regeringen har suspenderet anlægsloftet i 2020 og hævet anlægsloftet i 2021, som giver kommunerne og regionerne gode muligheder for at gennemføre energiforbedringer.
Målrettet informations- og dataindsats Med Energiaftalen fra 2018 er der afsat 19 mio. kr. i 2018, 33 mio. kr. i 2019, 34 mio. kr. i 2020 samt 44 mio. kr. årligt i 2021-2024 til en målrettet informationsog dataindsats. Med klimaaftale for energi og industri mv. af 2020 er der afsat 17,8 mio. kr. i 2021, 10,5 mio. kr. i 2022, 7,5 mio. kr. i 2023, 6,6 mio. kr. i 2024 samt 1,9 mio. kr. årligt i 2025-2030 til at sikre en digital understøttelse af energirenoveringsindsatsen. Indsatsen omfatter blandt andet adfærdskommunikation, der understøtter energirigtig adfærd bredt i samfundet samt konvertering af olieog gasfyr i private husstande. Desuden udvikles et nyt website SparEnergi.dk, der både teknisk og i design, indhold og funktionalitet effektivt kan understøtte den grønne omstilling.
Som en del af denne udmøntning er der bl.a. i 2021 igangsat et arbejde med at undersøge, hvorvidt forbrugsdata for el- og varme kan udstilles og kombineres Side 3/4 med bygnings- og vejrdata mhp. at reducere transaktionsomkostninger forbundet med energirenovering og fremme af energieffektivisering og fleksibelt forbrug, via den såkaldte Bygningshub.
Herudover skal udmøntningen af aftalen bygge videre på eksisterende virkemidler til fremme af energirenovering. Det omhandler videreudvikling af energimærkningsordningen, med fokus på en databaseret tilgang og en udvidelse til også at have fokus på indeklima, samt BedreBolig-ordningen, der har til formål at gøre det nemmere for bygningsejere at renovere på en energirigtig måde, med fokus på også at understøtte den finansielle sektors og kommunernes rolle som initiator over for bygningsejerne.
Energieffektivisering i statens institutioner Siden 2006 har der været fokus på at effektivisere energiforbruget i ministerier med tilhørende institutioner. Under den senest gennemførte energispareindsats i staten har der i henhold til energispareforpligtelser i EU-regulering for perioden 2014-2020 været krav om at opnå energibesparelser på mindst 34.399 MWh i bygninger, der ejes og benyttes af den statslige forvaltning. Overlappende med denne spareforpligtelse har alle ministerier desuden i henhold til en nationalt fastsat ambition været forpligtet til at reducere sit energiforbrug med 14 pct. i 2020 ift. 2006. Energistyrelsen skal en gang årligt forelægge en opgørelse over energiforbruget i staten for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Seneste opgørelse for året 2019 findes her:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/kef/bilag/103/2298932.pdf Med Klimaaftalen om Energi og Industri mv. 2020 aftalte forligspartierne, at en ny energispareindsats for staten skal iværksættes for perioden 2021-2030. I aftalen fremgår det, at staten i henhold til energispareforpligtelsen i EU-regulering skal reducere sit energiforbrug med 42.480 MWh i bygninger, som er ejet og benyttet af den statslige forvaltning. Endvidere skal alle ministerier i henhold til en nationalt fastsat ambition opnå yderligere energibesparelser på 10 pct. i samme periode. Udover at opnå energibesparelser, skal vandforbruget også begrænses i alle statens bygninger. De to energisparemål fremgår af cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Cirkulæret implementerer bl.a. krav i Energieffektivitetsdirektivets artikel 5, samt udmønter en national målsætning om, at staten skal gå forrest mht. at reducere energiforbruget i bygninger.
