Debat

Boligkontoret Danmark: Drop de støvede generalforsamlinger – vi har brug for nye demokratiske spilleplader i den almene boligsektor

Der er behov for et opgør med den traditionelle foreningsstruktur, hvis vi skal forny og fremtidssikre den demokratiske grundtanke i den almene boligsektor, skriver Karina Lauridsen.

Kun 13 procent af beboerne i almene boliger er involveret i det formelle beboerdemokrati.
Det skaber en situation, hvor beslutninger træffes af få på vegne af mange. Dermed lurer et voksende demokratisk underskud i sektoren, skriver Karina Lauridsen.
Kun 13 procent af beboerne i almene boliger er involveret i det formelle beboerdemokrati. Det skaber en situation, hvor beslutninger træffes af få på vegne af mange. Dermed lurer et voksende demokratisk underskud i sektoren, skriver Karina Lauridsen.Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Karina Lauridsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På grundlovsdag fejrer vi demokratiet i Danmark. En passende anledning til også at reflektere over demokratiets tilstand i den almene boligsektor, hvor knap en million danskere bor.

Den almene boligsektor er bygget på stærke beboerdemokratiske principper, hvor alle beboere har mulighed for at påvirke beslutninger om huslejen, større renoveringsprojekter og stille diverse beboerforslag, der skal behandles og vedtages på demokratisk vis. Det er også muligt at stille op til bestyrelsen i sin boligafdeling eller boligselskab. 

Meget tyder på, at den traditionelle foreningsstruktur med faste årshjul, lange møder og støvede generalforsamlinger ikke længere appellerer bredt.

Karina Lauridsen
Direktør for kunde- og foreningsudvikling, Boligkontoret Danmark,

Disse beboerdemokratiske rammer har eksisteret gennem mange årtier og bygger på en traditionel ”mød op, stil op og brug din stemme”-struktur. Men står dette demokrati stærkt nok til at engagere beboerne i dag? 

Meget tyder på, at den traditionelle foreningsstruktur med faste årshjul, lange møder og støvede generalforsamlinger ikke længere appellerer bredt.

En undersøgelse fra BL – Danmarks Almene Boliger afslører, at mens 36 procent af beboerne i de almene boligselskaber deltager i frivilligt arbejde, er kun 13 procent involveret i det formelle beboerdemokrati.

Det skaber en situation, hvor beslutninger træffes af få på vegne af mange. Det svækker repræsentativiteten og udfordrer rekrutteringen til de beboervalgte poster, og dermed lurer et voksende demokratisk underskud i sektoren. 

Opgør med den traditionelle foreningsstruktur

Der er gjort mange forsøg på at øge engagementet i beboerdemokratiet – fra spændende dagsordener til digitale afstemninger – men de grundlæggende strukturer har ikke ændret sig. Tiden er derfor inde til at genoverveje, hvad vi egentlig inviterer beboerne til at deltage i.

Mange ønsker mere fleksible og mindre formelle måder at engagere sig på, og her må proces og paragraffer ikke spænde ben for virkelyst og resultater.  

Læs også

Nutidens behov for flere smidige muligheder for at bevæge sig ind og ud af demokratiske fora, hvor fokus er på sagen før organiseringen, står i skarp kontrast til den nuværende beboerdemokratiske struktur, som er tung og bureaukratisk.

Det er således på høje tid, at vi begynder at eksperimentere med nye former for demokratisk deltagelse, der kan svare på, hvordan vi skaber de rammer, som kan engagere flere beboere, herunder yngre generationer og minoriteter.

Det er således på høje tid, at vi begynder at eksperimentere med nye former for demokratisk deltagelse.

Karina Lauridsen
Direktør for kunde- og foreningsudvikling, Boligkontoret Danmark,

Inspiration fra klimabevægelsen

I arbejdet med at fremtidssikre frivilligheden og det lokalt forankrede demokrati kan vi med fordel lade os inspirere af succesfulde bevægelser inden for klima og miljø, hvor engagement og fleksibilitet går hånd i hånd.

Se for eksempel på de forskellige grønne fællesskaber, der skyder op. Eller på højskolernes evner til at mobilisere de yngre generationer. 

I Boligkontoret Danmark, som administrerer godt 35.000 almene lejeboliger i hele landet, har vi haft stor succes med at afprøve interessegrupper, hvor engagerede beboere samler sig om enkeltstående projekter, for eksempel brugen af et fælleshus eller arbejdet med biodiversitet i boligafdelingen.

Den helt store udfordring bliver at integrere denne uformelle frivillighed i en ny demokratisk og bemyndigende organisering. Det vil formentlig kræve en helt ny form for demokratisk spilleplade i den almene boligsektor. 

Der er mange greb at tage for at skabe de nødvendige forandringer til gavn for det vigtige og nære demokrati. Lad os bruge grundlovsdag som afsæt for at sætte skub i forandringen. Den er der behov for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Lauridsen

Direktør, kunde- og foreningsudvikling, Boligkontoret Danmark
Cand.negot. (Syddansk Universitet 1995)









0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024