Fransk forfatter har sat ild i den samme udlændingedebat som Frederik Vad: “Det er dem eller os. Det er det, jeg prøver at forklare”

Udgivelsen af den danske oversættelse lander også belejligt ned i en anspændt udlændingedebat, der blev (gen)antændt med Frederik Vads tale i Folketinget i april. Her udtalte Socialdemokratiets integrationsordfører, at vores udlændinge- og værdipolitik skal tage højde for, at der er befolkningsgrupper, som ønsker at undergrave Danmark indefra.

Hvorvidt bogen skal ses som et kølende akademisk opslagsværk i en ophedet offentlig debat, eller om den selv puster til ilden, kan Bergeaud-Blackler ikke svare på. Men én ting gør hun klar fra start:

“Min pointe er ikke at skræmme folk.”

Vesten er hovedfjenden

Da Bergeaud-Blacklers bog udkom i Frankrig sidste år, skabte den stor kontrovers og debat. Både på et nationalt plan, hvor identitets- og kulturpolitik i forvejen er et betændt emne ført an af højrefløjens Marine Le Pen og Eric Zemmour.

Men også personligt har værket kostet forfatteren dyrt, da hun er blevet truet på sit liv adskillige gange og har siden hen været under politibeskyttelse. 

Når alt kommer til alt, så er deres projekt ikke at bevare demokratiet, men at opløse det.

Florence Bergeaud-Blackler
Antropolog og forfatter

Bergeaud-Blackler siger selv, at det er en del af konsekvenserne ved at arbejde med det felt, hun har gjort i over 30 år. 

I den over 400 sider lange bog kortlægger hun ideologien som et strategisk våben, der er skabt og anvendt af Det Muslimske Broderskab til at indføre og opnå et – i hendes øjne – problematisk islamisk system.

“Broderskabet anvender deres ideologi til at få vestlige samfund til at elske Islam. Målet opnås ikke gennem vold og aggressivitet, men ved at influere og infiltrere vestlige institutioner, så kulturen, reglerne og love i Europa ændres,” forklarer Bergeaud-Blackler.

Et sekulariseret Vesten er ikke foreneligt med den vision og plan, som broderismen tjener. Derfor er Vesten fjende nummer ét.

“Det er helt klart en civilisationskonflikt,” karakteriserer Bergeaud-Blackler den kamp, som broderismen er en del af. Hun præciserer: “Der er et teokrati, som er baseret på Guds lov. Og så er der demokratiet, der tager sit afsæt i folkets love. Det er umuligt at forene de to.”

Hun mener, at de europæiske lande skal vælge mellem de to styreformer, og at dette valg er grobunden for hendes arbejde: “Det er dem eller os. Det er det, jeg prøver at forklare.”

Bergeaud-Blackler lægger heller ikke skjul på, hvor hendes eget valg falder: “Personligt foretrækker jeg demokrati, fordi ellers eksisterer jeg ikke. Som kvinde, som borger, som forsker. Jeg ville ikke være i stand til at gøre, hvad jeg gør, i et teokrati.”

Broderismen blomstrer i Europa

Det Muslimske Broderskabs plan om et islamisk teokrati har været sat i værk siden den politisk-religiøse organisation opstod i protest mod 1920’ernes sekulære styre i Egypten.

Bergeaud-Blackler forklarer, at ved midten af 1960’erne havde Broderskabet fundet vej til Europa gennem universitetscampuserne, og Broderskabet har siden hen fordelt sig som en paraplyorganisation med “filialer” i hele Europa i form af moskeer, kulturcentre, interesseorganisationer og sociale tilbud.

Og det er i steder som disse, at broderismens islamisme slår rødder og spreder sig langsomt med det formål, at undergrave de vestlige institutioner.

Broderskabets dække var og er intentionen om at forene kulturer og skabe fred, hvorfor broderismen infiltrerer alt fra kirker, fagforeninger, antiracistiske og anti-islamofobiske organisationer:

“Hvor end det var muligt at bebo deres diskurs og ideer, der flyttede de ind,”, forklarer Bergegaud-Blackler, “og det var muligt på grund af soft power og goodwill, som er særligt tiltrækkende for vestlige institutioner.”

Det virker nærmest paradoksalt, at i det frihedsdyrkende og sekulære Vesten kan en fundamentalistisk islamisme brede sig ud i ro og mag. Til det svarer Bergeaud-Blackler prompte:

”Broderisme blomstrer i et neoliberalt og globaliseret miljø, som Vesten har oplevet de seneste årtier. Her ophæves grænser, og der skabes flygtige globale kulturer”.

Men før fingeren når at pege for meget på os selv, får Bergeaud-Blackler gjort det klart, at en stor del af problemet ligger i, at de europæiske samfund er og bliver snydt af Broderskabet:

“Vesten er et transparent samfund, og derfor forventer vi, at folk spiller et transparant spil. Men det er Broderskabet ligeglad med. De har bygget et diskret netværk af indflydelse, og når alt kommer til alt, så er deres projekt ikke at bevare demokratiet, men at opløse det.”

Dansk parløb

I bogen skriver Bergeaud-Blackler, at løsningen i teorien er simpel: “Vi må holde op med at falde for bedraget men se det i øjnene. Stoppe med at nære det og mindske dets indflydelse.”

Vi skal altså erkende, at der er et problem, som ikke blot finder sted, men også gror i vores vestlige institutioner alene med det formål at undergrave dem.

Hvis vi siger, at nogle af Islams normer og værdier ikke er forenelige med vores demokrati, så er vi racister.

Florence Bergeaud-Blackler
Antropolog og forfatter

En sådan forståelse var også det, som folketingsmedlem Frederik Vad fremhævede i sin omdiskuterede tale fra Folketingets talerstol tilbage i foråret. Han kalder den for udlændinge- og værdipolitikkens tredje erkendelse:

“Det er jo en erkendelse af at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra.”

Bergeaud-Blacklers bog kan derfor nemt anvendes som en akademisk rygstøtte til Vads argument om, at denne tredje erkendelse bør være afsættet i den udlændige og værdipolitik, som Socialdemokratiet skal føre fremover. Og derfor er tidspunktet for udgivelsen af den danske oversættelse også mærkværdig.

Hvorfor udkommer din bog på dansk nu?

"Forlaget kontaktede mig, ikke omvendt. Så de har sikkert læst den og fundet den interessant for danskerne.”

Og det må siges at være sandt. Den danske oversættelse af Bergeaud-Blacklers bog er blevet revet ned af hylderne, og den har givet Frederik Vads tale en ny tur i mediemøllen.

Fælles for den danske politiker og franske antropolog er, at de begge møder begejstring og opbakning, men også anklager om racisme og islamofobi. I Bergeaud-Blacklers optik er anklager som disse netop noget, som i sidste ende tjener Broderskabets plan.

“Hvis vi siger, at nogle af Islams normer og værdier ikke er forenelige med vores demokrati, så er vi racister.” Dermed bliver det svært, ifølge hende, at være kritisk overfor broderismens indflydelse og tiltag, som langsomt nedbryder Vestens demokratier.

“Der er selvfølgelig muslimer, som er meget uenige med broderismens vision og indoktrinering. Men for mange er det en permanent proces at være underlagt Broderskabet, som de ikke kan bryde ud af på grund af trusler. Det er en befolkningsgruppe, som er gidsler af en ideologi,” siger hun.

Vi skal turde sætte grænser

Bergeaud-Blackler er også klar i mælet om, hvordan befrielsen fra broderismen kan finde sted. Her skal man kigge på, hvem der er ideologiens medløbere.

Jeg bliver ved med at arbejde med det her til jeg dør.

Florence Bergeaud-Blackler
Antropolog og forfatter

“Vi kan ikke undgå, at broderismen infiltrerer os så længe venstrefløjen er ved magten.” Hun fremhæver, hvordan hun selv har oplevet at blive ekskluderet fra venstrefløjens aktiviteter og undervisning. “De vil ikke have problemer, eller som vi siger på fransk; pas de vague [red: ikke lave bølger].”

Til det tilføjer hun, at det egentlig gælder begge yderfløje i politik: “De ønsker ikke at forstå, hvordan Broderskabet arbejder.”

Men det er netop det, som er vigtigt for Bergeaud-Blackler at understrege omkring broderisme; at vi skal forstå den og turde være kritisk overfor den, så vi i Vesten kan sætter grænser og tage det endelige valg mellem et teokrati og demokrati.

En sådan kritik er ikke uden omkostninger. Den franske antropolig har betalt med sin sikkerhed, frihed og kredibilitet, men hun er ikke klar til at stoppe endnu.

“Jeg bliver ved med at arbejde med det her, til jeg dør”

Også trods dødstrusler og politibeskyttelse?

“Ja.”

’Broderismen: sådan undergraver islamister de vestlige samfund’ udkom 18. juni på dansk af Forlaget Pressto.