LGBT+ Danmark får ny sekretariatschef
Landsledelsen i LGBT+ Danmark har udpeget Susanne Branner Jespersen som ny sekretariatschef.
![Natasha Jahanshahi](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5297-natasha-jahanshahi-2-48.jpg)
Natasha Jahanshahi
RedaktionsassistentSusanne Branner Jespersen er ny sekretariatschef i LGBT+ Danmark.
Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Susanne Branner Jespersen kommer fra et job som selvstændig konfliktmægler og en del af ledelsen i Center for Konfliktløsning.
Hun har tidligere været forperson for LGBT+ Danmark, indtil hun i foråret trådte til som konstitueret sekretariatschef. Nu har landsledelsen valgt at fastansætte Susanne Branner Jespersen i stillingen.
Den nye sekretariatschef mener, at der er nok at tage fat på i sit nye job, og vil arbejde på at ændre de strukturelle problemer, hun ser i samfundet.
”Vi er i Danmark meget langt fra det selvforherligende billede af ligestilling og frisind, som vi så gerne bryster os af overfor andre. I årevis har vi set en tendens til, at ansvaret for at sige fra, når vi oplevede problemer og udfordringer, lægges over på den enkelte," siger hun i pressemeddelelsen.
Susanne Branner Jespersen er uddannet som antropolog og konfliktmægler fra Københavns Universitet. Hun var i perioden 2019 til 2020 forperson i LGBT+ Danmarks landsledelse.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/20723/susanne-branner-jespersen.png)