Velfærdsteknologi skal indføres med tålmodighed

Af Bent Aage Rasmussen
Formand for Svendborg Ældreråd og DANSKE ÆLDRERÅD

Alle kommuner har lovbefalede, folkevalgte ældreråd. Ældrerådene er partipolitisk neutrale og har som formål at vejlede beslutningstagere i kommunalt regi om ældre borgeres livsbetingelser og virkningen af offentlige tilbud for denne gruppe.

Jeg taler som formand for landsorganisationen DANSKE ÆLDRERÅD og som formand for Svendborg Ældreråd. Jeg repræsenterer med andre ord de potentielle 'brugere' af velfærdsteknologi, nemlig den ældre del af befolkningen.

Derfor vil jeg i mit indlæg tage brugerperspektivet og dele nogle overvejelser om muligheder og risici for de mennesker, som bliver vasket af en vaskerobot, har en 'personlig tracker' i form af en GPS, er brugere af telemedicin, af 'intelligente' bleer eller får gjort rent med en robotstøvsuger.

Velfærdsløsninger kan give større personlig frihed
Jeg ved, at langt de fleste ønsker at være selvhjulpne så længe som muligt, og her kan ny teknologi til både rengøring og personlig pleje spille en positiv rolle.

Både i forbindelse med hverdagsrehabilitering og generobring af tabte færdigheder. Lykkes den, suppleret med velfærdsteknologi, har alle glæde af det. For borgeren kan de genvundne færdigheder betyde forbedret livskvalitet.

Svendborg Kommune har et projekt, hvor flere plejehjem bruger såkaldte 'intelligente' bleer. Bleen har en intelligent sensor, der sender besked til plejepersonalet, når den skal skiftes.

Det giver mulighed for, at plejepersonalet undgår at forstyrre unødigt med tjek af bleen. Og samtidig får den ældre borger skiftet sin ble, så snart der er behov. Det giver en større personlig frihed at være mindre afhængig af personalets arbejdstid, om det er i hjemmet eller på plejehjem. I kommunen er robotstøvsugeren frivillig, og myndighedsafdelingen er meget interesseret i teleteknologi.

Ikke alle er fortrolige med teknologi
Når det gælder de svageste ældre medborgere, skal vi stille skarpt på, at vi har at gøre med en sårbar gruppe. De er sjældent fortrolige med ny teknologi, og mange føler ikke, at de har muligheden for vælge velfærdsteknologiske løsninger til eller fra. Det gælder ikke mindst mennesker, som er mentalt svækkede af en demenssygdom.

En fysisk svækket person kan have god gavn af for eksempel en vaskerobot, som både giver vedkommende mere fleksibilitet, privatliv og samtidig aflaster den ansatte, som slipper for nogle af de tunge løft.

En person i startfasen af en demenssygdom kan også have god brug af velfærdsteknologiske løsninger som en personlig tracker - en GPS, der gør, at vedkommende tør bevæge sig omkring uden at være så bekymret for at fare vild.

Det står i modsætning til et menneske med en mere fremskreden demens. Vedkommende er meget følsom over for forandringer og kan opleve dem som en trussel, og her skal vi være endog meget nænsomme.

Risiko for ensomhed
Vi skal se i øjnene, at velfærdsteknologi kan medvirke til ensomhed hos nogle ældre personer. En del plejecentre har indkøbt 'robotsæler' - en japansk opfundet tøjsæl med store bedårende øjne, som kommunikerer via lyde med personer, der kontakter og berører den. Sælen appellerer til, at man udviser omsorg for den, og tanken er, at den kan være med til at forebygge ensomhed. Det er dog ikke ret ofte tilfældet.

Når det gælder de svageste ældre medborgere, skal vi stille skarpt på, at vi har at gøre med en sårbar gruppe. De er sjældent fortrolige med ny teknologi, og mange føler ikke, at de har muligheden for vælge velfærdsteknologiske løsninger til eller fra.

Bent Aage Rasmussen
Formand for Svendborg Ældreråd og DANSKE ÆLDRERÅD

Fonden 'Ensomme Gamles Værn' skriver i en nyligt udgivet rapport om velfærdsteknologi, at ledere og medarbejdere på plejecentre sjældent beretter om eksempler på, at der er indført velfærdsteknologi, som tilskrives en væsentlig rolle eller betydning for beboerens sociale liv.

Ifølge rapporten kan velfærdsteknologi potentielt styrke fysisk funktionssvækkede menneskers mulighed for at være mere selvhjulpne, men velfærdsteknologi ser i meget ringe grad ud til at kunne medvirke til at reducere oplevelse af ensomhed. Det maner til eftertanke.

Må ikke blive spareøvelse
I forlængelse af Hjemmehjælpskommissionens rapport og anbefalinger fra 2013 skal vi holde fokus på, at ældre borgere skal kunne føle sig trygge og vide, at de får hjælp, når de har behov.

Vi må ikke lade udvikling og implementering være drevet primært af økonomiske incitamenter, men holde fokus på at forbedre den enkelte borgers tilværelse. Man skal være forsigtig med at indregne besparelser på forhånd, når kommunen lægger sit årlige budget. Og midlerne bør forblive på ældreområdet, hvis vi er i den lykkelige situation, at det faktisk giver en økonomisk gevinst at bruge teknologiske hjælpemidler.

I et nyt år lige efter et kommunalvalg sidder der mange nye udvalgsmedlemmer i kommunerne. Forvaltningerne, ældreudvalgene og ældrerådene skal sikre videndeling, så vi kan træffe beslutninger med mest mulig viden og fokus på både økonomi og brugere.
 
Tålmodighed og nænsomhed
Vi skal indføre velfærdsteknologi med tålmodighed. Ældre mennesker har mange vaner, og det kan være grænseoverskridende og svært at omstille sig til at betjene og blive hjulpet via teknologi.

Velfærdsteknologi kan også let anvendes til overdreven kontrol af den ældre, hvilket kan give etiske problemer. Derfor skal vi huske at høre brugerne - funktionssvækkede ældre mennesker og de medarbejdere, som skal betjene og helst have gavn af ny teknologi.  

Læs mere om DANSKE ÆLDRERÅD