Kåre Svarre Jakobsen ny kommunaldirektør i Ishøj
Et enigt ansættelsesudvalg har tirsdag aften peget på den 45-årige Kåre Svarre Jakobsen som ny kommunaldirektør i Ishøj.
![Christian Juhl Mølgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4583-christian-juhl-moelgaard-2-48.jpg)
Christian Juhl Mølgaard
NavneredaktørIshøj Kommune har fået ny kommunaldirektør. Det meddeler kommunen i en pressemeddelelse.
Der er dog ikke tale om et ukendt ansigt i Ishøj.
Kåre Svarre Jakobsen har siden november 2016 været konstitueret kommunaldirektør, da den tidligere kommunaldirektør fratrådte efter gensidig aftale.
Fra marts til november 2016 var han ansat som teknik- og miljødirektør.
Før Kåre Svarre Jakobsen kom til Ishøj Kommune i marts sidste år, var han ansat som kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet. Han har tidligere været i den kommunale verden i både Greve og Ringsted kommuner og er oprindeligt uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet i 1999.
Privat bor han i hus i Roskilde med sin kone og fire børn.