Debat

KMD: Statens tekniske gæld har i årevis været et problem for vores sikkerhed og digitale potentiale

Forældede IT-systemer i staten udgør et stigende problem, og jo længere tid vi ikke gør noget, jo større og værre bliver risiciene, skriver Peter Juul Grostøl. 

Vi skal sikre, at risikoen for teknisk gæld i nyudviklede IT-systemer og kommende IT-systemer er minimal, ellers vil vi blot fortsætte med at skabe udfordringer for os selv, skriver Peter Juul Grostøl. 
Vi skal sikre, at risikoen for teknisk gæld i nyudviklede IT-systemer og kommende IT-systemer er minimal, ellers vil vi blot fortsætte med at skabe udfordringer for os selv, skriver Peter Juul Grostøl. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Desværre er det ikke en ny udfordring. Den tekniske gæld i staten har i årevis været et tiltagende problem, som har konsekvenser for vores sikkerhed og digitale potentiale.

Det uheldige ved dette problem er, at det ligger i problemets natur, at det vokser sig større over tid, når vi intet gør. Og for længe har modernisering af vores gamle IT-systemer været en mangelvare.

Det positive er det stigende fokus på problemet, for det er en bunden opgave, at den tekniske gæld skal nedbringes hurtigst muligt, som Statens IT-råd også påpeger.

Det handler selvfølgelig om øgede ressourcer og et større politisk fokus, men problemet er også så stort, at der skal foretages en prioritering mellem de sikkerhedsmæssigt udfordrede systemer, da ikke alle 85 identificerede systemer kan moderniseres samtidigt.

Problemet skyldes, at der løbende er blevet brugt for få ressourcer på at holde gode løsninger opdateret og tidssvarende.

Peter Juul Grostøl
Digitaliseringsdirektør i Stat, KMD

Når det er sagt, er det vigtigt, at vi forstår, hvordan vi endte i denne situation, og hvordan vi forhindrer, at listen af forældede systemer ikke bare vokser i samme tempo, som vi formår at udfase dem.

Vi skal blandt andet sikre, at risikoen for teknisk gæld i nyudviklede IT-systemer og kommende IT-systemer er minimal, ellers vil vi blot fortsætte med at skabe udfordringer for os selv.  

Der ligger mange års arbejde foran os, og i denne artikel vil vi pege på to forhold, som er særligt afgørende for at komme dette problem til livs.

Porteføljestyring som disciplin

Det første, vi skal undgå, er, at vi i jagten på forældede systemer efterlader en stribe af nye systemer, der bliver forældede i mellemtiden.

Det er ligesom med førstehjælp: Selv om vi har lyst til at begynde med behandlingen med det samme, er det afgørende, at vi får stoppet ulykken.

Grundlæggende er problemet med forældede systemer ikke opstået, fordi vi historisk har brugt for lidt tid på at udfase forældede systemer.

Problemet skyldes, at der løbende er blevet brugt for få ressourcer på at holde gode løsninger opdaterede og tidssvarende. De har fået lov at blive forældede, mens man havde fokus på nye løsninger, drevet af nye politiske- og forretningsmæssige ønsker.

Læs også

Derfor er et vigtigt element, at vi i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, anlægger et porteføljestyringsperspektiv.

Ikke for at kunne leve op til governance eller rapporteringskrav, men for løbende at tage velovervejede beslutninger om, hvornår og hvor længe der skal investeres i eksisterende løsninger, hvornår der skal udvikles og tilføjes nyt, og hvornår det er på tide at skifte løsningerne ud.

Porteføljestyring, anvendt korrekt, kan også hjælpe med at holde fokus på en større grad af genbrug, så kodelinjer ikke efterlades ude af syne i en årrække, før sikkerhedstrusler, lovkrav eller ændrede processer tvinger fokus tilbage til dem.

I KMD har vi mange års erfaring med dette område, og vi har på den baggrund udgivet rapporten “Modernisering af offentlige systemer – Hvorfor er det så svært.”

En af vores hovedpointer er, at det især er vigtigt, at forretningen og IT-afdelingen får etableret et fælles sprog gennem brug af Road Maps, så det er tydeligt, hvordan der skabes sammenhæng mellem gevinster, ressourcer og forretningsprioriteter, ligesom vi anbefaler, at man er langt mere detaljeret i etableringen af en fælles forståelse af det eksisterende systemlandskab på tværs af forretning og IT.

Kunsten at slukke for kontakten

Det andet element, vi skal have et øget fokus på fremover, er, hvordan vi slukker for et system.

Det har desværre vist sig i praksis, at når der bygges nye løsninger til erstatning af forældede, fokuserer man på det nye og glemmer at planlægge, hvordan den gamle løsning bliver lukket ned.

Vi skal øge tempoet i afviklingen af forældede systemer, men vi skal også sikre at ulykken stoppes,

Peter Juul Grostøl
Digitaliseringsdirektør i Stat, KMD

Nye løsninger bygges i nye omgivelser med nye krav, og derfor overlapper de kun sjældent med den tidligere løsning.

Det er ikke så problematisk, når vi taler standardløsninger som løn, HR eller tidsregistrering, hvor der er en relativ homogen forståelse af, hvad systemet har ansvaret for, men når staten køber specialløsninger for at understøtte unik dansk lovgivning, bliver situationen noget mere kompleks.

Nye løsninger kommer til, men de gamle består desværre for ofte, fordi de alligevel udgør en unik krumtap i andre processer og sammenhænge, eller risikoen, ved at få dem filtret ud af alle andre forældede systemer, er for stor.

Vi har udgivet rapporten “Applikationsmodernisering – Drejebog til IT-Chefen" om emnet, som går mere i detaljen med denne udfordring. Grundlæggende er det vigtigt, at man får etableret et billede af sin fremtidige landing zone, får omsat porteføljestrategien i konkrete indsatser og afklarer de kompetencer, der kræves, for at man kan understøtte den sameksistens mellem nyt og gammelt, som er forudsætningen for at kunne håndtere de forældede systemer effektivt.

Vi skal øge tempoet i afviklingen af forældede systemer, men vi skal også sikre at ulykken stoppes, og at vi løbende har fokus på de systemer, der ikke er forældede endnu.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024