Om  
Casper Klynge

Dansk Erhverv-direktør advarede mod ikke-europæisk teknologi: Nu skifter han til amerikansk it-firma

Casper Klynge stopper som vicedirektør i Dansk Erhverv for at blive chef for europæiske, mellemøstlige og afrikanske samarbejder i den amerikanske it-sikkerhedsvirksomhed, Zscaler.

Casper Klynge stopper som vicedirektør i Dansk Erhverv til fordel for et job i amerikansk it-sikkerhedsvirksomhed.
Casper Klynge stopper som vicedirektør i Dansk Erhverv til fordel for et job i amerikansk it-sikkerhedsvirksomhed.Foto: Presse/Dansk Erhverv
Emilie Tilma

"Ripley, signing off". 

I Alien-filmen falder det førnævnte citat efter, at hovedpersonen Ellen Ripley har nedkæmpet en alien-organisme, forladt sit trofaste fartøj og har kurs mod grænselandet; en metafor, som Casper Klynge måske kan relatere til.

Han bruger nemlig citatet i indledningen på et LinkedIn-opslag, hvor han fortæller, at han har forladt rollen som vicedirektør i Dansk Erhverv til fordel for et job i den amerikanske it-sikkerhedsvirksomhed, Zscaler.

Her skal han være chef for europæiske, mellemøstlige og afrikanske samarbejder. 

Læs også

"Det har været en svær beslutning, og jeg vil ikke lægge skjul på, at det er med blandede følelser at jeg forlader DE. Men det internationale ligger jo i mit DNA, og der kom en mulighed forbi, der var svær at lade passere," skriver Klynge i opslaget. 

Han kom til Dansk Erhverv i 2022, hvor han har været i tæt parløb med administrende direktør Brian Mikkelsen. Og netop relationen til Mikkelsen, ligger Casper Klynge heller ikke skjul på, var en af de primære årsager til, at han valgte at skifte til Dansk Erhverv fra en stilling som europæisk vicedirektør hos Microsoft i Bruxelles. 

Udover topposten hos Microsoft har Klynge også bestridt stillingen som dansk tech-ambassadør i Silicon Valley under Udenrigsministeriet og blev af Apolitical i 2018 kåret til en af de 100 mest indflydelsesrige personer i digital ledelse.

Det er derfor tydeligt, at teknologi og innovation har fyldt meget i Casper Klynges arbejdsliv. Som vicedirektør i Dansk Erhverv har han også advaret imod Danmarks og Europas afhængighed af ikke-europæiske techgiganter og fraværet af konkurrence på digitale løsninger.

I et interview med Berlingske tilbage i februar slår Klynge dog fast, at han stoler mere på amerikansk teknologi end den, der kommer fra Kina.

Casper Klynge er uddannet i internationale relationer og statskundskab fra Københavns Universitet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Casper Klynge

Kommende chef for europæiske, mellemøstlige og afrikanske samarbejder, Zscaler (1/9-24), afgående vicedirektør, Dansk Erhverv (bl.a. digitalt område)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024