Ny debat: EU's digitale indre marked
DEBAT: EU har ambitioner om at udvide det indre marked til det digitale univers. I en ny temadebat spørger Altinget et panel af aktører om muligheder og udfordringer ved et digitalt indre marked.
Kiki Qvistgaard
FagdebatredaktørI 2015 præsenterede EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker sin plan for et digitalt indre marked.
Siden har EU gennemført en stribe initiativer såsom fri roaming, persondataforordningen og ophævelse af geoblokering, der alle har til formål at fuldende projektet.
Det er EU's ambition at føre det indre marked ind i det digitale univers, og det kan komme både danske virksomheder og forbrugere til gode.
Men et digitalt indre marked er ikke uden udfordringer. Det stiller blandt andet spørgsmålstegn ved ophavsret og e-privacy.
I en ny debat spørger Altinget: digital et bredt panel af aktører:
- Hvad er de største muligheder og udfordringer forbundet med et digitalt indre marked?
- Hvilke tiltag er nødvendige og/eller ønskede i de kommende år?
- Hvordan placerer den digitale transformation EU i et globalt perspektiv?
Mød panelet her:
Jesper Lund
Formand for IT-Politisk Forening.
Poul Noer
Chefkonsulent, Dansk Erhverv. Uddannet cand.mag. i historie og filosofi og har en ph.d. i EU-historie fra European University Institute.
Stine Bosse
Formand for Europabevægelsen. Forhenværende koncernchef i Tryg. Uddannet jurist.
Peder Søgaard-Pedersen
Fagleder for Digitalt Indre Marked i Dansk Industri. Har tidligere beskæftiget sig med it- og teleområdet i Bruxelles for DI. Uddannet cand.scient.pol.
Bjarke Møller
Direktør for Tænketanken Europa. Tidligere chefredaktør på Mandag Morgen.
Henrik Udsen
Professor i innovations- og informationsret ved Københavns Universitet. Medlem af IT-sikkerhedskommissionen fra 2008-2010.
Kenneth Kristensen Berth (DF)
EU-ordfører. Uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag.
Rasmus Nordqvist (ALT)
EU-ordfører. Uddannet bachelor i design.