Ny debat: Har Danmark et problem med it-systemer?
DEBAT: Har Danmark et reelt problem med at udvikle nye it-systemer, eller overskygger problemet med eksempelvis Skats inddrivelsessystem bare alt andet? Det har Altinget spurgt en række debattører om. Mød panelet her.
Henrik Axel Lynge Buchter
PodcastredaktørAf Henrik Axel Buchter
Fagdebatkoordinator
Der er flere eksempler på it-systemer, der igennem tiden har fået bevilget flere og flere penge og er blevet mere og mere forsinket.
Skats inddrivelsessystem, EFI, Politiets Polsag-system og tidligere forsvarets DeMars er bare et par eksempler.
Helt siden år 2000 og frem har der været nok af eksempler på, at it-systemer har været for dyre, for lang tid undervejs, og, når de først er blevet lanceret, for utidssvarende.
Skriv til [email protected]
Senest har minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et oplæg til en ny it-strategi for at forbedre statens systemer.
Men har Danmark et generelt problem med lav kvalitet af it-systemerne – og hvad skal der i så fald gøres ved det? Eller bliver problemerne pustet så store, at de skygger for nogle af de gode eksempler?
Det har Altinget spurgt en række debattører om.
Mød panelet her:
Morten Kjærsgaard
Stifter og direktør hos it-leverandøren Magenta. Var fra 2003 til 2010 formand for OSL, foreningen for OpenSource-leverandørerne, som han også var med til at stifte.
Lars Frelle-Petersen
Direktør i Digitaliseringsstyrelsen. Blandt andet tidligere projektleder i Teknologirådet, digitaliseringschef i Finansministeriet og vicedirektør i Økonomistyrelsen/Digitaliseringsstyrelsen. Er uddannet cand.scient.adm.
Kim Normann-Andersen
It-professor på Copenhagen Business School. Har fokus på implementering og betydning af forskellige teknologier i stater samt implementering af store it-projekter. Han har en ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet.
Peter Müller
Partner i konsulentbureauet A-2 med fokus på it og digitalisering. Er cand.techn.soc. fra RUC og har ligeledes en M.Sc. fra London School of Economics i health planning and financing.
Sophie Løhde (V)
Minister for offentlig innovation. Tidligere sundheds- og ældreminister. Medlem af Folketinget siden 2007. Har en bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation fra CBS.
Karin Nødgaard (S)
It-ordfører. Karin Gaardsted har været medlem af Folketinget siden 2011. Hun er uddannet lærer ved Herning Seminarium.
Ida Auken (R)
It-ordfører. Ida Auken har været medlem af Folketinget siden 2007. De første syv år for SF og siden februar 2014 for Radikale. Hun er tidligere miljøminister og er uddannet cand.theol.