Sløv netforbindelse spænder ben for telesundhed

Af Anny Winther
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Rebild Kommune (V)

Der er et stort potentiale i at udbrede brugen af velfærdsteknologi. Men det er afgørende at udvise rettidig omhu i anvendelsen af skatteborgernes penge.

KL anbefaler, at kommunerne kun bruger penge på det, der virker, og at der generelt sættes større fokus på de udfordringer, som står i vejen for at udbrede velfærdsteknologi i stor skala. Det er blandt andet en forældet lovgivning, for dårlig infrastruktur og manglende evidensbaseret beslutningsgrundlag.

Der er store perspektiver i velfærdsteknologi. Men det er afgørende, at vi afprøver teknologierne på en systematisk og ensartet måde og med en evalueringsform, som kan sammenlignes på tværs af kommuner, teknologier og sektorer. 

Vi har set mange små spændende pilotforsøg i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, i kommunerne og i sundhedssektoren, men vi mangler en evidensbaseret evalueringsform i stil med medicinsk teknologivurdering i stor skala.

Bedre bredbåndskapacitet
I KL arbejder vi målrettet med at udbrede de teknologier, som har vist positive resultater i evalueringer. Senest har KL taget initiativ til etableringen af Center for Velfærdsteknologi. Formålet med centret er at sikre, at modne velfærdsteknologier udbredes i kommunerne, og at kommunerne i et fælleskommunalt regi samler og spreder viden om brug af velfærdsteknologi. 

Centret vil eksempelvis understøtte udbredelsen af vasketoiletter, hjælp til løft, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler.       

Staten skal sørge for den nødvendige infrastruktur ligesom i Australien, hvor der er fibernet i hele landet. Det må kunne lade sig gøre i et lille land som Danmark, men markedet kan ikke løfte opgaven alene.

Anny Winther
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Et godt eksempel på udbredelse velfærdsteknologi er udbredelsen af telesundhed i Region Nordjylland, hvor regionen og 11 kommuner udbreder hjemmemonitorering af KOL i borgernes eget hjem i stedet for hyppige og stressende indlæggelser og mange ambulatoriebesøg.
Behandlingen er mindst lige så god som traditionel behandling, borgerne er mere tilfredse, og kommunerne og sygehusene sparer penge.

Men vi mangler bredbåndskapacitet til at realisere de gode intentioner og politiske ambitioner.  Staten skal sørge for den nødvendige infrastruktur ligesom i Australien, hvor der er fibernet i hele landet. Det må kunne lade sig gøre i et lille land som Danmark, men markedet kan ikke løfte opgaven alene. Staten må træde i karakter, hvis de fælles ambitioner ikke skal ende i sløve netforbindelser.

Borgere med penge kan betale selv
Samtidig mener KL, at det er rimeligt, at borgerne i langt højere grad selv kommer til at betale for velfærdsteknologiske løsninger i fremtiden. Den nuværende lovgivning er forankret i en fortid, hvor ældre ikke havde pensionsopsparinger, og flertallet levede i knaphed.

I dag lever den gennemsnitlige ældre over 65 år med en gennemsnitlig formue i omegnen af en million kroner. Det skal afspejles i lovgivningen. De ældre, der har penge nok – og det er heldigvis de fleste - kan selv betale for de små og store hverdagsteknologier, som kan hjælpe i dagligdagen. Så kan vi reservere ressourcerne til de borgere, som lever i knaphed.

Lovgivningen på området for almindelige forbrugsgoder skal afspejle, at den teknologiske udvikling går rigtig stærkt. Det nytter altså ikke noget, at Ankestyrelsen fastslår, at en opvaskemaskine ikke er almindeligt udbredt i de danske husholdninger.

Derfor ønsker KL, at lovgivningen og fortolkningspraksis skal ændres. Moderne teknologi, som de fleste kan anskaffe sig, skal vi kunne forvente i en husholdning. Fru Jensen med penge på kistebunden kan godt anskaffe sig en bordopvaskemaskine, uden at det er et offentligt anliggende.