Kan ministeren oplyse, hvilke effektive håndhævelsesværktøjer regeringen og EU har over for techgiganter, der kan stoppe børns adgang til traumatiserende selvmordsvideoer?

Jeg tager problematikken meget alvorligt. Danske børn og unge er i høj grad tilstede på sociale medier. Det skal derfor være et grundvilkår, at de kan føle sig sikre, når de bevæger sig rundt på nettet, herunder på techgiganternes platforme.

Der skal sættes ind over for børns adgang til sociale medier. En fælles digital aldersgrænse for adgang til sociale medier i EU kan være vejen frem. Men en fælles digital aldersgrænse er kun en del af løsningen. Regeringen presser også på for effektive aldersverifikationsløsninger i EU. Uden effektiv aldersverifikation vil en højere aldersgrænse have lille betydning. Og dertil skal tech-giganterne tage ansvar for at sikre mere effektive barrierer for børn og unges adgang til ulovligt og skadeligt indhold.

Regeringen er glad for, at Digital Services Act (DSA) nu har fået fuld virkning i EU. Vi har fra dansk side presset på for, at Kommissionen prioriterer børnebeskyttelse i deres tilsyn med DSA, som indeholder regler om børnebeskyttelse og aldersverifikation. Jeg er derfor glad for at se, at Kommissionen har åbnet sager mod X, TikTok og Meta. Sagerne mod TikTok og Meta handler om, hvorvidt platformene har lavet effektive foranstaltninger til beskyttelse af børn, fx gennem aldersverifikation.

Med DSA er der taget et stort skridt for at sikre, at platformene tager ansvar for ulovligt indhold. Brugerne skal nemt kunne anmelde eller klage over ulovligt indhold. Herefter kan platformene gøres ansvarlige for formidling af det ulovlige indhold. Derudover pålægger DSA platformene at prioritere anmeldelser fra de "pålidelige indberettere", som har særlig ekspertise og kompetence i at opdage, identificere og anmelde ulovligt indhold på nettet. Organisationerne kan fx kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er udpeget som koordinator for digitale tjenester i Danmark.

Ulovligt indhold fastlægges efter national og EU-retlig lovgivning. I Danmark kan f.eks. seksuelt materiale af børn eller uberettiget deling af private meddelelser og billeder efter omstændigheder være strafbart. Selvmordsvideoer eller billeder af selvskade, der bliver delt af offeret selv, er ikke i sig selv kriminaliseret i Danmark. Det bemærkes, at en eventuel kriminalisering vil ramme personer, som i forvejen er i en sårbar position.

DSA pålægger tech-giganter at indføre foranstaltninger, der kan imødegå systemiske risici, fx spredning af ulovligt indhold eller negativ indvirkning på mindreårige. Foranstaltninger kan fx være tilpasning af indholdsmoderation eller afprøvning og tilpasning af algoritmiske systemer. Kommissionen fører tilsyn med tech-giganternes forpligtelser i relation til systemiske risici. Hvis tech-giganterne ikke efterlever deres forpligtelser, kan de få betydelige bøder på op til 6 pct. af deres årlige globale omsætning.

Generelt kan ulovligt indhold anmeldes til politiet, ligesom man kan klage til fx Sikkerhedsstyrelsen vedrørende ulovlige produkter og til Forbrugerombudsmanden, hvis der fx er tale om ulovlig markedsføring. Herefter kan myndighederne starte egentlige retssager. Man kan også klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis tech-giganterne ikke lever op til DSA.

Det er som udgangspunkt DSA-tilsynet i det land, platformen er etableret i, der er ansvarlig for tilsynet. Da tech-giganterne er etableret uden for Danmark, kan det danske tilsyn ikke selv rejse sager, men kan undersøge, om tech-giganter efterlever reglerne og henvende sig til relevante myndighed.

Derudover oplyser Kulturministeriet:

"Kulturministeriet kan oplyse, at såkaldte videodelingsplatforme er omfattet af reglerne i direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet). Det er blandt andet tjenester som YouTube og TikTok, som er tjenester, hvis hovedformål er at udbyde programmer og/eller brugergenererede videoer, som videodelingsplatformen ikke har et redaktionelt ansvar for. Reglerne i direktivet er implementeret i hvert medlemsstat, der har jurisdiktion over tjenester etableret i deres land og fører tilsyn med, at reglerne overholdes (afsenderlandsprincippet).

I AVMS-direktivet findes regler, der sigter på at beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Medlemsstaterne forpligtes til at fastsætte regler om, at videodelingsplatformstjenester skal træffe passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold, som kan bestå i fx brugervenlige indberetnings- og klagemekanismer samt systemer til alders- og forældrekontrol mv. Disse regler er for så vidt angår audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatformstjenester under dansk jurisdiktion implementeret i dansk ret i kraft af radio- og fjernsynsloven og nærmere administrative forskrifter, herunder bekendtgørelse nr. 1158 af 18. juni 2020 om videodelingsplatforme (VSP-bekendtgørelsen).

Da de største og mest anvendte videodelingsplatforme ikke er etableret i Danmark, vil det for disse tjenester være op til andre EU-medlemsstater at føre tilsyn med, om reglerne implementeret i medfør af AVMS-direktivet om beskyttelse af mindreårige er overholdt. Da f.eks. YouTube er etableret i Irland, vil Irland have håndhævelsesmuligheder over for YouTube i tilfælde af manglende overholdelse af regler om beskyttelse af mindreårige fastsat i medfør af AVMS-direktivet."