Ellemann udnævner direktør for Socialstyrelsen
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) har udnævnt Birgitte Anker som ny direktør for Socialstyrelsen. Dermed forlader Anker sin stilling som afdelingschef i Finansministeriet.
![Camilla Kamstrup](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4825-camilla-kamstrup-2-48.jpg)
Camilla Kamstrup
RedaktionsassistentBirgitte Anker forlader nu sin stilling som afdelingschef i Finansministeriet for i stedet at tiltræde som ny direktør for Socialstyrelsen.
Det sker, efter at social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) har udnævnt hende til at skulle føre Socialstyrelsen videre.
Det fremgår i en pressemeddelelse udsendt af Social- og Indenrigsministeriet.
Karen Ellemann udviser stor begejstring over udnævnelsen og føler sig tryg ved, at det netop bliver Birgitte Anker, der skal føre Socialstyrelsen videre:
"Hun har tidligere skabt stærke resultater i krydsfeltet mellem politik, analyse og forvaltning, og det er min klare forventning, at hun også kan tage Socialstyrelsen skridtet videre," siger social- og indenrigsministeren i pressemeddelelsen.
Selv udtaler Birgitte Anker klare mål for sin kommende jobudfordring:
"Jeg vil lægge afgørende vægt på et konstruktivt og gensidigt berigende samspil med kommuner, regioner og relevante organisationer," siger Socialstyrelsens nyudnævnte direktør og fortsætter:
"Styrelsen skal ikke kun være en stærk vidensbaseret organisation, men også fungere som katalysator for gensidig erfaringsudveksling."
Birgitte Anker er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1991 og var inden sin tid hos Finansministeriet ansat som afdelingschef i det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium. Her var hun ansat i fire år.
Hun startede dog allerede sin ministerielle karriere i 2005, hvor hun var ansat som fuldmægtig i Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Forinden var hun afdelingsleder i Dansk Arbejdsgiverforening i seks år.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/2710/karen-ellemann.jpg)
Karen Ellemann
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/9498/birgitte-anker.jpg)