Kontorchef for Miljøministeriets internationale forhandlinger under EU-formandskabet

Er du klar på lede Danmarks formandskab for EU's internationale miljøforhandlinger i 2025? Vil du være EU-formandskabets chefforhandler under FN’s miljøforsamling i Nairobi i 2025? Så er det måske dig, der skal være vores nye formandskabskontorchef i Miljøministeriets EU- og Internationale kontor. 


Om stillingen 

Der er tale om en tidsbegrænset stilling med forventet opstart fra den 1. oktober 2024 til og med foråret 2026.

Koordinationen af Danmarks EU-formandskab på miljøområdet varetages af et formandskabssekretariat i Miljøministeriets EU- og Internationale kontor. Opgaven ledes af to kontorchefer, der har ansvaret for hhv. EU-forhandlingerne i Rådet og EU’s deltagelse i internationale forhandlinger. Du vil skulle lede koordinationen af formandskabsopgaven for EU’s internationale forhandlinger, herunder i relation til en lang række forskellige miljøkonventioner.
 
Du vil som kontorchef blive formand for EU-miljørådets arbejdsgruppe for globale forhold. En af de store opgaver vil være at lede EU’s forhandlinger på FN’s Miljøforsamling UNEA i december 2025. Udover formandskabsopgaven får du desuden ansvaret for kontorets øvrige internationale opgaver, der ikke er formandskabsrelaterede.

Du får personaleansvar for de internationale medarbejdere i departementets EU- og Internationale kontor. I en ofte travl hverdag er det dig, der prioriterer og sætter strategisk retning. Du refererer til departementets internationale afdelingschef. Der vil være en del rejseaktivitet og arbejde uden for normal kontortid.

Kvalifikationer

Du har indgående forhandlingserfaringer fra EU- og internationale forhandlinger – gerne på ledelsesniveau og gerne på det grønne område. Du har således gode diplomatiske evner, er stærk i forhandlingsstrategi og kommunikation. 

Vi forventer, at du er en engageret og resultatskabende leder med en motiverende, anerkendende og inddragende ledelsesstil, ligesom du uddelegerer ansvar og opgaver gennem klare rammer og retningslinjer. For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du sætter strategisk retning med fokus på effektive arbejdsprocesser, som sikrer konkrete resultater. 

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • En stærk international profil, gerne på det miljø- og klimapolitiske område

  • Indgående erfaring med EU/internationale forhandlinger og politiske processer 

  • Politisk tæft, stærke analytiske kompetencer og med strategisk udsyn

  • Solid ledelseserfaring

  • Stærke samarbejdsevner, gode kommunikationsevner og gennemslagskraft

  • Høj arbejdskapacitet med et godt overblik og en rolig hånd

Du vil som kontorchef i Miljøministeriets departement blive del af en stærk ledelsesgruppe, der til stadighed arbejder på at udvikle organisationen med henblik på at understøtte regeringens politik.

Hvem er vi?

Miljøministeriet har det overordnede ressortansvar for naturbeskyttelse, miljøhensyn og grøn omstilling i samfundet. I ministeriet arbejder vi sammen om at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder vi i ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger, samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen. Miljøministeriet samarbejder med en lang række internationale og nationale myndigheder, interesseorganisationer, universiteter mv.

Departementets hovedopgave er at skabe det optimale beslutningsgrundlag for, at ministeren, regeringen kan træffe beslutninger på miljøområdet. Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljøområdet.

Ud over departementet består Miljøministeriet af Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. Det samlede ministerområde beskæftiger ca. 2.100 medarbejdere i ministeriet. Miljøministeriets koncernledelse består pt. af departementschefen, to afdelingschefer og de to styrelsesdirektører.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 og ønskes besat på åremål. Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelse evt. ske på tjenestemandsvilkår i lønramme 37.

Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen, og for kontraktansatte er ansættelsesområdet Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljøministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Martin Hansen på telefon 4190 5252.

Sådan søger du stillingen

Har stillingen din interesse, så send din ansøgning med CV, eksamensbevis m.m. senest onsdag den 7. august 2024 kl. 12.00. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

Er du tjenestemand stiles ansøgningen til Kongen.

Vi forventer at holde første samtalerunde torsdag den 15. august 2024 og anden samtalerunde fredag den 23. august 2024. Som led i rekrutteringen indgår der et testforløb mellem første og anden samtale. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Miljøministeriet betragter diversitet som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

I Miljøministeriet er vi 2.100 medarbejdere og næsten lige så mange spidskompetencer, der stiller skarpt på at undgå unødvendig kemi i de ting, vi omgiver os med, og passer på den danske natur, så alle har mulighed for at komme ud og nyde den.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024