Tidligere partiformand forlader Konservative i protest
Den tidligere konservative formand Lars Barfoed melder sig ud af partiet. Det samme gør Helle Sjelle, der har siddet i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg siden 2018. Det oplyser Frederiksberg Liv.
![Lars Barfoed er tidligere justitsminister og transportminister. Helle Sjelle har siddet i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg siden 2018.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/272023/113022.jpg)
![Jonas Wiinblad Overgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5460-jonas-wiinblad-overgaard-2-48.jpg)
Jonas Wiinblad Overgaard
JournalistDen forhenværende formand Lars Barfoed melder sig ud af Konservative.
Det skriver Frederiksberg Liv.
Lars Barfoed var formand for partiet fra 2011 til 2014 og medlem af Folketinget i 14 år. Han har også bestridt poster som justitsminister og transportminister.
Den tidligere formands kone, Helle Sjelle, der sidder i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for partiet, melder sig også ud.
"For det første er den nye lokale konservative politiske ledelse på Frederiksberg efter vores opfattelse uden et konservativt politisk kompas," oplyser hun til Frederiksberg Liv og fortsætter:
"Ledelsen forstår ikke at værne om den midtsøgende og konstruktive konservatisme, der ellers har kendetegnet konservative på Frederiksberg i over 100 år."
Helle Sjelle fortsætter i kommunalbestyrelsen som løsgænger.
Lars Barfoed og Helle Sjelle fortæller, at de ikke har yderligere kommentarer.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/16/lars-barfoed.jpeg)
Lars Barfoed
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/159/helle-sjelle.jpeg)