Ny milliardaftale sikrer ro om Arbejdstilsynets økonomi
Regeringen har indgået en ny, fireårig arbejdsmiljøaftale med alle Folketingets partier. Fagbevægelsen og arbejdsgiverne tager positivt imod.
![Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) indgik torsdag aften en ny arbejdsmiljøaftale med alle Folketingets partier. Aftalen fastlægger blandt andet økonomien for Arbejdstilsynet i de kommende år.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/268457/108691.jpg)
![Jakob Krarup Bjerregaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5484-jakob-krarup-bjerregaard-2-48.jpg)
Jakob Krarup Bjerregaard
JournalistEfter et længere tilløb er en ny politisk aftale om den danske arbejdsmiljøindsats faldet på plads.
Torsdag aften blev SVM-regeringen anført af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) således enig med samtlige partier i Folketinget om en aftale, der gælder fra i år og frem til og med 2026.
Aftalen betyder, at der i perioden bliver tilført knap 1,3 milliarder kroner til Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen.