Op mod 1.000 personer kan have fået dansk pas ved en fejl. Men deres sager samlede støv i over ti år og blev aldrig undersøgt
Embedsværket lavede i 2006 og 2007 lister med mere end 1.000 borgere, som potentielt ved myndighedsfejl var registrerede som danske statsborgere. Mere end ti år efter blev undersøgelserne skrottet, viser dokumenter. “Skandalesagerne står i kø,” mener K-ordfører.
![Mere end 1.000 borgere har været på lister i centraladministrationen, som embedsværket ville undersøge, om de var registreret som danske statsborgere ved en fejl. Men undersøgelserne blev aldrig gennemført. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/275929/117618.jpg)
![Sine Riis Lund](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4776-sine-riis-lund-2-48.jpg)
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørMistanken blev vakt, da en mor opdagede, at hendes otteårige russiske datter ved en fejl fra kommunens side var blevet registreret som dansk statsborger i CPR-registret.
Sagen resulterede i 2006 og 2007 i udtræk på to lister med mere end 1.000 personer, der skulle undersøges, fordi embedsværket i centraladministrationen vurderede, at de potentielt kunne være forkert registrerede som danske statsborgere som følge af myndighedsfejl.
Men derfra gik årene uden noget skete, og i 2019 besluttede den daværende S-regering at droppe undersøgelserne, fordi listerne nu blev vurderet til at være forældede.