Vicedirektør i Kraka bliver kontorchef i Forsyningstilsynet
Efter 10 år i Kraka er Jens Hauch ny kontorchef for centeret ØRN i Forsyningstilsynet. Han kommer fra en stilling som vicedirektør og cheføkonom.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/247566/20494.jpg)
![Mathilde Brieghel](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5398-mathilde-brieghel-2-48.jpg)
Mathilde Brieghel
RedaktionsassistentJens Hauch er ny afdelingschef i Forsyningstilsynet, hvor han starter 15. september.
Det bekræfter Forsyningstilsynet til Altinget.
Han skal lede ØRN, der står for den økonomiske regulering af el- og gasnet i Danmark.
"Jeg glæder mig rigtig meget til at møde mine nye dygtige kolleger og til arbejdet, som jo er helt centralt i den elektrificering, der i de kommende ti år er nødvendig for at nå klimamålene," skriver han på LinkedIn.
Jobskiftet sker efter 10 år i Kraka, hvoraf han i knap syv år har været vicedirektør. De sidste tre år har han samtidig været cheføkonom. Udover erfaringen fra Kraka, kan Hauch trække på sin ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet, som omhandlede liberalisering af elmarkederne: "Gammel kærlighed ruster ikke," fortsætter han i opslaget.
Han overtager stillingen fra Thorbjørn Nejsum, der er ny afdelingschef i Dansk Fjernvarme.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/6423/jens-hauch.jpg)
Jens Hauch
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/22829/thorbjoern-nejsum.jpg)