Brønderslev Kommune finder ny kommunaldirektør internt
Vibeke Post Madsen bliver øverste embedsmand i Brønderslev Kommune. Hun er i dag kommunens direktør for Børn og Kultur.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/283344/127118.jpg)
![Johan Auken Alstrup](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5493-johan-auken-alstrup-2-48.jpg)
Johan Auken Alstrup
Redaktionsassistent"Nogle gange opstår der nye muligheder".
Sådan starter Vibeke Post Madsen sit opslag på LinkedIn, hvori hun oplyser om sin nye stilling som kommunaldirektør i Brønderslev Kommune.
"Jeg glæder mig til at tage del i den opgave det er, at videreudvikle Brønderslev Kommune til gavn for både borgere og virksomheder i kommunen," fortsætter hun.
Den nye kommunaldirektør har været tilknyttet administrationen i Brønderslev siden 2020, hvor hun startede som direktør for Børn og Kultur. Hun har tidligere været ansat som centerchef i Frederikshavn Kommune og var før da skoleleder i Aalborg.
"Vibeke er både en dygtig og afholdt direktør i vores organisation. Hun er ikke bange for at tage ansvar for de store og vigtige opgaver, der skal løses både på tværs af forvaltningerne i kommunen og på de enkelte fagområder," udtaler borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V), i en pressemeddelelse.
Vibeke Post Madsen er oprindeligt uddannet lærer og har en kandidat i offentlig forvaltning samt en pædagogisk diplomuddannelse. Hun tiltræder sin nye stilling torsdag 1. august.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/32043/vibeke-post-madsen.jpg)
Vibeke Post Madsen
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/1633/mikael-klitgaard.jpg)